“Kongens efterfølger” af Matthew Arlidge

Bogen er anmeldt af både Betina Nielsen og Per Drustrup Larsen

 

Betina Nielsens anmeldelse:
“Kongens efterfølger” ja hvem kan ikke huske denne hyggelige leg? Efter at have læst Matthew Arlidges krimi med samme titel, får ens forestilling om en hyggelig leg pludselig en ny drejning.

Der er absolut INTET hyggeligt over Arlidges bog. Den er gennemtænkt, grusom og glimrende.

Helen Grace, som vi efterhånden kender så godt fra de foregående bøger, bliver kaldt ud til et mord som viser sig at være begået i en S/M klub. Ikke nok med at det kommer tæt på Helens hemmelige liv, så kender hun offeret ret godt.

I efterforskningen bliver Helen nødt til at tage nogle svære personlige valg og pludselig kommer det hele lidt for tæt på. Flere bliver myrdet og Helen finder ud af, at disse mord er rettet mod hende. Helens personlige liv og efterforskningen bliver umulig at adskille og Helen kommer ud på dybt vand.

Bogen slutter med den største cliffhanger, jeg længe har set. Nu må læserne så pænt vente og det gør vi gerne, for Arlidge har os i sin hule hånd.

Fem krimihjerter

___________________________

Per Drustrup Larsens anmeldelse:

Dette er en tilståelsessag! Jeg har syndet. Jeg har (næsten) begået en forbrydelse! Jeg har snydt! Altså snydt mig selv! Jeg er blevet straffet. Hårdt, synes jeg.

Sagen er den, at jeg sidste år læste om anmeldte de første 2 bøger i serien med Helen Grace – “Okker, gokker” og “Bro, bro brille” – læs dobbeltanmeldelsen her: http://blog.drustrup.dk/#post120, men min forseelse er, at jeg siden ikke har fået læst de følgende 2 bøger “Dukkehuset” og “Tampen brænder”!!

Nu efter at have læst denne 5. bog i serien fortryder og angrer jeg min forseelse, for selv om jeg havde mine overvejelser om nødvendigheden af de særdeles groft voldelige og udpenslede forbrydelser set ud fra deres nødvendighed i forhold til plottet, så kan jeg i denne seneste bog se en nøje sammenhæng. Volden er ikke blevet mindre, men den hænger fint sammen med plottet. (Alligevel er min personlige grænse for voldsniveauet nok ved at være nået).

Jeg idømmer mig selv den bod mindst at læse alle de følgende bind i serien. Der er i øjeblikket udkommet 8 ialt på engelsk. Som tillægsstraf vil jeg overveje også at læse bind 3 og 4, når de dukker op fra bunden af stakkene med ulæste bøger…

Også denne gang er Helen Grace på jagt efter en supervoldelig og dedikeret seriemorder, og igen spiller hendes egen mørke sider med nødvendigheden af at udøve sadomasochistisk sex og med hendes personligt traumatiske baggrund ind i hele sagens forløb. Helen Grace er den absolutte hovedperson, men hendes to kvindelige kollegaer og souschefer og en kvindelig, grænseoverskridende sensationsjournalist spiller også centrale roller. Specielt at en mandlig forfatter har så markant et firkløver af på hver sin måde stærke kvinder.

Det vil være endnu en forbrydelse at fortælle mere om handlingen, så det gør jeg ikke!

Der er henvisninger til tidligere sager/bøger, og bøgerne hænger sammen. Alligevel lykkedes det mig fint at følge med, men det skyldes nok, jeg kendte udgangspunktet. Nye læsere skal begynde forfra på serien, hvis de kan klare en krimi i denne stil. Alle seriens titler refererer til gamle børnelege, men som det fremgår her heller ikke denne bog for børn – eller sarte sjæle!

Jeg er helt sikkert nødt til at læse næste bog så hurtigt som muligt, for jeg blev efterladt yderst på stolen med en seriøs cliffhanger!

Bogen får 8 skydeskivepoint på min egen blog
og 4 krimihjerter her: fire krimihjerter

Matthew Arlidge
Kongens efterfølger
Jentas, 2019
335 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget

PER DRUSTRUP LARSEN  –  DRUSTRUPS BOGBLOG

_________________

 

 

Har du læst den? Hvad synes du?

Comments