For et par uger siden udgav Mats Strandberg bogen Færgen. Krimifan mødte forfatteren da han var i København

Mats

Tekst og Foto: Niels Søndergaard

Kan du fortælle lidt om bogen?

Ja, det er en gyserhistorie der foregår på en færge som sejler mellem Finland og Sverige. Hele historien udspiller sig over 12 timer. Hele ideen var simpel, men jeg så bare alle de muligheder som man kunne have med sådan en færge. Når man skriver en gyser skal man altid forklare; “Hvorfor ringer de ikke bare til politiet?”, eller “Hvorfor går de ikke bare fra stedet?”, men det kan man bare ikke på en færge, så det var derfra ideen udsprang. Man kan mikse det klaustrofobiske med det at blive jagtet gennem lange gange, så du har to lag i gyser historien. Og så kan jeg godt lide det med at skrive personbeskrivelser, og her så jeg muligheden for at skabe mange forskellige personer. I Sverige er denne slags skibe meget populære, så her kan man møde et bredt udsnit af den svenske befolkning.

Hvad var det sværeste ved at skrive bogen?

Der var faktisk mange forskellige ting. En af de første gange jeg løb panden mod muren var, da jeg skulle forsøge at få kendskab til rederi-verdenen, for det er en meget lukket verden. Så da jeg ringede og fortalte at jeg var ved at skrive en bog og at jeg gerne ville ombord på deres båd for at se hvordan livet ombord foregik, fik jeg et højt og rungende nej. Men jeg fandt en vej ind i verdenen gennem venner og venners venner, så mange af dem jeg har lavet interview med er anonyme, men jeg tror også at det var med til at jeg fik et mere troværdigt billede af den verden de lever i. Et andet stort problem var faktisk, at jeg ikke viste noget som helst om færger/skibe da jeg startede med at skrive. Hvad sker der for eksempel hvis man prøver at sætte en redningsbåd i vandet mens man sejler? Hvad er styrbord og hvad er bagbord? Men det har jeg fået styr på nu!

Tror du at det var godt for skriveprocessen at du ikke bare blev budt velkommen?

Ja det tror jeg helt klart, for hvis de bare havde taget mig ombord så ville jeg nok kun have fået alle de officielle svar på mine spørgsmål. Men der var faktisk et rederi der var søde ved mig, og sagde at jeg godt måtte komme på besøg og se hvordan en bro på et skib ser ud.

Hvordan ser en skrivedag ud for dig?

Jeg har ikke rigtig et skrivemønster. Nogle gange skriver jeg i 3 timer, og andre gange i 10 timer. Når jeg første gang skriver historien, så skriver jeg bare derudaf og kigger mig ikke tilbage, det venter jeg med til 2. og 3. gennemskrivning. Det er også først når jeg begynder at gennemskrive 2. gang, at jeg begynder at dykke dybere ned i personerne, og det er også her mine personer i bogen begynder at overraske mig. En af personerne i bogen skulle faktisk have været død ret tidligt i bogen, men det endte med at hun overlevede fordi hendes person fangede mig.

Der er den del blod i din bog. Syntes du at gyserhistorier kan blive for blodige?

Altså hvis alt hvad der skete i bogen var helt naturligt, så tror jeg faktisk ikke jeg ville have gjort den så blodig. Jeg ville ikke have slået så mange ihjel, hvis det her var en krimi. Men jeg syntes at det er okay med meget blod når det er en gyser.

Folk  sammenligner dig med Stephen King. Syntes du det er et pres eller er det bare dejligt?

Det er da bare fantastisk. Jeg er selv stor Stephen King fan, og har læst hans bøger rigtig mange gange. Han var faktisk en af grundene til at jeg begyndte at læse rigtig meget.

 

Har du læst den? Hvad synes du?