Bogen er anmeldt af Per Drustrup og Anna-LuisaAlonso

Fra bagsiden:
Jack Reacher går sine egne veje, men må sande, at militæret aldrig forlader én fuldstændigt, ikke for altid. Det lykkes en særlig enhed at spore ham, og snart befinder han sig i tjeneste igen. En snigskytte har forsøgt at ramme den granske præsident under en tale i Paris. På tretten hundrede meters afstand. Og kuglen var amerikansk. Kun ganske få skytter i verden ville kunne ramme på så lang afstand, og en af dem er John Kott, en tidligere militærskytte. Og Reacher er manden, der kan finde ham.

Teorien er, at attentatet mod den franske præsident kun var en prøve forud for det forestående G8-topmøde i London. Mod sin vilje bliver Reacher sat sammen med Casey Nice, en ung CIA-agent , og sammen tager de over Atlanterhav med det ene formål at finde Kott, før han får ram på en af verdens øverste ledere. Men det bliver langtfra nemt. En nådesløs lokal bande har slået ring om Kott forud for topmødet, og Reacher og Nice må tage alle midler i brug format komme på nært hold af ham. Aldrig har der været mere på spil for Reacher, for denne gang er det rent personligt.

Per Drustrup Larsens anmeldelse:
Bagsideteksten siger nok om handlingen, selv om alle overraskelser selvfølgelig ikke afsløres, så I får en ganske kort anmeldelse. Det er bog nr. 19 i serien om Reacher, så hans store, faste fanskare ved, hvad de får, og de vil ikke blive skuffede. Nye læsere kan begynde her, for lige denne bog hænger ikke sammen med andre i serien.

Alt er, som det plejer at være, og noget af det, jeg skrev om “Den rette mand”, passer stadig. (Læs det hele HER.)

Ingen skal forsøge at løbe om hjørner med Jack Reacher, for så fortryder de det! Han er den enlige ulv, der kæmper både for retfærdighed og sin egen frihed, og her er han igen i fuld fart og aktion. Det viser sig, at stort set ingen af deltagerne i handlingen spiller med åbne kort. For ikke at spolere spændingen, vil det være forkert at afsløre flere dele af handlingen, men vær aldrig i tvivl om, at Jack Reacher klarer ærterne! På den måde er han og bøgerne helt parallelle til John McClane (portrætteret af Bruce Willis) i Die Hard-filmene og historierne om Jason Bourne baseret på bøgerne af Robert Ludlum.
Der er fuld fart på handlingen med skyderier, skurke, mord, handlekraftige mænd og kvinder, og jeg var – som mange thriller- og spændingsbogslæsere vil være det – rigtigt godt underholdt undervejs. Bogen er velkomponeret, og der lægges med sikker hånd op til det afgørende opgør.

Det er bestemt ikke så dårligt med noget rendyrket underholdning med effektiv action, der fungerer rigtigt godt, og som ikke giver sig ud for mere, end det er.
Jeg giver den 7 point (ud af 10) på min egen krimiskydeskive på Drustrups Bogblog og 4 krimihjerter her:

fire krimihjerter

Bogen blev tilsendt som anmeldereksemplar fra forlaget.

Lee Child
Rent personligt
Jentas, 2017

398 sider

__________________

 

Anna-Luisas anmeldelse

Når man kender Jack Reacher, ved man også at han altid er god for hæsblæsende action og det får man også i Rent Personligt.

Bogen overrasker ikke, men jeg kan li’ Jack Reacher og hans facon og action og jeg er underholdt hele vejen igennem.

Lee Childs serie og Jack ReaCher er gedigen underholdning – til tider med så meget action at man kun kan glæde sig til at se den som film.

fire krimihjerter

Har du læst den? Hvad synes du?