“Løb eller dø” af Maria Adolfsson

forside af bogen løb eller dø

Forlagets beskrivelse: Det er en solrig septemberdag,og det vrimler med mennesker i hovedstaden Dunker. Doggerlands første pridefestival afholdes, og den samtidige valgkamp er i sin slutspurt med mange aktiviteter. Men pludselig afbrydes den glade stemning af skud, og panikken breder sig. Syv mennesker bliver dræbt, og endnu flere mere eller mindre alvorligt sårede. Det er det værste, der nogensinde er sket i Doggerland. Har landet været udsat for sit første terrorangreb?

Kriminalbetjent Karen Eiken Hornby befinder sig også i mængden, nu 49 år og højgravid. Hun kommer i sikkerhed under skyderierne, men er alligevel opsat på at afklare, hvor de kommer fra. Da hendes kollegaer endelig når frem, bliver det starten på Doggerlands største politiundersøgelse.

Løb eller dø er fjerde bind i den roste serie om den fiktive øgruppe Doggerland.

Anne Maries anmeldelse:
Doggerland er tilbage og det er Karen Eiken Hornby også. 49 år og højgravid. Og vi under hende det…. selv om hun har sine tvivl om hele projektet, som hun kalder det. Det afholder dog ikke hende fra at kaste sig ind i opklaringen af et skyderi under pridefestivalen, som hun selv deltager i med gode venner. Hun helmer ikke før hun finder sandheden og denne gang er det ikke kun hende selv det kan ende fatalt for.

Jeg er jo svært begejstret for Maria Adolfssons “Doggerland” serie med Karen Eiken Hornby. Og jeg synes også bog nr. 4 gør det godt. Og vi får begyndelsen på nye udfordringer , samt afslutningen på gamle stridigheder.
Den kombination er jeg glad for, da det giver plads til ny udvikling hos karaktererne. Jeg slugte bogen råt og nød virkelig gensynet med Karen og slænget omkring hende. Plottet var godt, men for mig sekundært i denne bog, da Karens venner kæmper med nogle problemer, som jeg var mere interesseret i at se en løsning på og jeg blev ikke skuffet.

Maria Adolfssons serie om Karen Eiken og Doggerland er et must read for krimifans med hang til gode personskildringer og spændende plots i nye omgivelser.

Jeg giver 5 hjerter og de er velfortjente. God læselyst.

Fem krimihjerter

Udgivet hos Peoples
3/3 2022

Har du læst den? Hvad synes du?