“Løgnens hus” af Elly Griffiths

Ruth Galloway bliver tilkaldt, da en gruppe bygningsarbejdere under nedrivningen af et forfaldent hus i Norwich finder barneknogler under et dørtrin. Kraniet mangler. Er der tale om en rituel ofring eller et overlagt mord? Sammen med vicekriminalkommissær Harry Nelson indleder Ruth en efterforskning af sagen, og det viser sig. at huset er et tidligere børnehjem ledet af en katolsk præst. Og at to børn forsvandt for 40 år siden og aldrig blev fundet igen.

Men mørke kræfter forsøger at forpurre efterforskningen, og snart står det klart, at Ruth og Nelson har pustet liv i en tilsyneladende glemt forbrydelse, som nu kan få dødbringende konsekvenser.

Løgnens hus er anden bog i serien om Ruth Galloway. Hver bog indeholder en selvstændig, afsluttet historie.

Bogen er anmeldt af både Anna-Luisa Tanggaard Alonso og Per Drustrup Larsen

Anna-Luisa Tanggaard Alonsos anmeldelse:

Ruth Galloway er en kvindelig knogleekspert, der tidligere har hjulpet politiet ved knoglefund. Ruth tilkaldes da der findes barneknogler under et dørtrin ved nedrivningen af et gammelt hus, som tidligere har rummet et børnehjem. Huset befinder sig i et område hvor man tidligere har fundet bosættelser fra oldtiden, og der hersker tvivl om hvor gamle knoglerne er – er det et barn der er død ved en rituel ofring for mange hundrede år siden, eller er de nyere?

Politiet og Ruth følger sporene, og Ruth bliver undervejs skræmt af diverse hændelser, der leder tankerne hen på rituelle mord og overtro.

Samtidig kæmper Ruth lidt på det personlige plan – hun er nemlig blevet gravid, og kan ikke helt finde ud af om eller hvordan hun skal fortælle den kommende barnefar om graviditeten og det kommende barn. Faren er nemlig ikke bare gift – han er vicekriminalkommissær Harry Nelson.

Ruth er ikke så kikset, som hun var i den første krimi, men jeg er stadig lige vild med hende. Hun fremstår styrket i sin position, og måske qua graviditeten også mere sikker på sig selv. Ud over selve historien om de fundne knogler får vi også del i Ruths tanker om Harry, barnet – og en ny mand hun møder ved udgravningen, og som viser sig at få stor betydning.

Jeg er vild med det univers Elly Griffiths har skabt og glæder mig allerede til den næste i serien om Ruth Galloway.

fire krimihjerter

Per Drustrup Larsens anmeldelse:
Da jeg anmeldte den første bog i serien – “Pigen under jorden” (læs HER) – skrev jeg sådan om arkæologdetektiven Ruth Galloway: Ruth minder mig om en yngre (knapt 40 år gammel) udgave af en krydsning mellem Agatha Christies Miss Marple og Ann Cleeves Vera, og det er bestemt et rigtigt godt og charmerende mix.

Den beskrivelse af stemningen omkring Ruth holder stadig, men hun kommer mere i fare og hendes personlige forhold spiller en større rolle i bogen, end i bøgerne med de to andre detektiver. Der er stadig tale om veldrejet, hyggelig, interessant og spændende underholdning med plads til akademiske konflikter, god engelsk stemning og kærlighedsrelationer. Det sidste udvikler sig markant i denne bog, hvor Ruths graviditet med (den gifte) vicekriminalkommissær Nelson som den kommende barnefader giver anledning til tanker og handlinger.

Igen spiller fortidens historie, ritualer og myter samt arkæologien heldigvis centrale roller. Det er for mig med til gøre serien til noget særligt. Plottet med rituelt nedgravede skeletter, romerske udgravninger, børn der er forsvundet fra børnehjem og udvikling af ejendomsprojekter m.v. hænger fint sammen i et underholdende og spændende mix.

Bogen får 8 skydeskivpoint på min egen blog Drustrups Bogblog og 4 krimihjerter her:

fire krimihjerter

 

Har du læst den? Hvad synes du?

Comments