Forfatteren har konstrueret en slags krimilitteraturens Atlantis i form af det fiktive univers Doggerland, der nok er inspireret af et landområde af samme navn, og som før sidste istid lå netop, hvor den store, lavvandede sandbanke, Doggerbanke, er i dag.
Stednavne, personnavne og natur ligner et miks af landene omkring Nordsøen, og der beskrives færgefart herfra til både England og Esbjerg.
På samme måde ligner bogens historie og personer et miks mellem dem fra forfattere i egnene rundt om og tæt på Nordsøen – f.eks. Ann Cleeves, Elly Griffiths og Camilla Läckberg. Og det er positivt ment, for der på igen måde er tale om et kopiprodukt, da der tilføjes noget specielt i denne bogs frie miks af lokaliteter m.v.
Fra bogens bagside:
Det er dagen derpå efter den årlige østersfestival i Doggerland. En ung kvinde findes brutalt myrdet, og nyheden rammer det lille øsamfund hårdt. Kriminalassistent Karen Eiken Hornby sættes i spidsen for efterforskningen, men sagen kompliceres af, at offeret har en nær forbindelse til hendes chef.
Karen følger sporene i sagen og finder hurtigt ud af, at hun er nødt til at grave i øens historie for at få svar på sine spørgsmål. Gamle hemmeligheder dukker op til overfladen, og fortidens bedrag viser sig at trække tråde helt frem til nutiden. Og snart tvinges Karen til at navigere mellem sine egne og andres fejltrin.
Min anmeldelse:
Karen Eiken Hornby har det ikke nemt hverken med sine kollegaer eller sig selv. Allerværst er forholdet til chefen, og det bliver slet ikke bedre, da bogen begynder med, at hun bagstiv vågner op i en seng med sin chef og kort efter kaldes ud til et mord, hvor chefens ekskone er ofret.
Hun er på flere måder en helt speciel hovedperson. Samtidig rummer hun og hele historien samtidig mange kendte elementer fra en lang række tendenser fra nordiske/britiske krimier. Tilsammen er det et godt miks, hvor historien primært fortælles gennem Karen Eiken Hornbys aktiviteter i bogens nutid, men også gennem en historie, der efterhånden rulles ud om et kollektiv, som bosatte sig på øen mange år tidligere. Ellers synes jeg, det vil være ærgerligt at vide ret meget mere om handlingen, inden I går i gang med at læse bogen, og det synes jeg, I skal!
Det bliver en intens, rigtigt spændende og overraskende historie, der beskriver det fiktive univers og de interessante personer rigtigt godt. Fejltrinet (bl.a. derfor bogens titel) med chefen får selvfølgelig konsekvenser fremover, og også både hans og hendes forhold til datteren fra chefernes tidligere ægteskab bliver det interessant at følge.
Doggerland bliver interessant at besøge igen!
Jeg giver gerne bogen 9 skydeskivepoint på min egen blog og 5 krimihjerter her.
Maria Adolfsson
Fejltrin
(Doggerland; 1)
People’s Press, 2020
483 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
PER DRUSTRUP LARSEN – DRUSTRUPS BOGBLOG
