Fra bogens bagside:
Korsika 1989. Den 15-årige Clotilde er eneste overlevende, da hendes families bil kører af en snæver bjergvej ned i en kløft.
27 år senere vender hun tilbage til øen med sin mand og teenagedatter i et forsøg på at slutte fred med sin fortid. Men så modtager hun et brev – fra sin mor, som om hun er i live.
Det virker ikke muligt. Clotilde så sine forældre og sin bror dø den dag i kløften. Hun har levet med deres spøgelser lige siden. Men hvem har så sendt det brev – og hvorfor?
Min anmeldelse:
Mens jeg stadig har til gode at læse Bussi første bog på dansk “Pigen i flyet”, så har jeg med fornøjelse læst og anmeldt de næste: “Det glemte barn” blog.drustrup.dk/#post186 og “Sorte åkander” blog.drustrup.dk/#post147.
Derfor var det med store forventninger, at jeg gik gang med hans seneste, selv om den var en god del tykkere. Og mine forventninger blev ikke skuffede.
Igen har Bussi fundet på en puslespilshistorie, hvor alle brikkerne på forunderlig og overraskende vis ender med at passe sammen til sidst. Samtidig beskriver han igen miljø og personer på en lokalitet så godt, at det giver lyst til at gå på opdagelse der og endda planlægge en ferietur – denne gang til Korsika. Selv de særlige forhold på franske Korsika med klaner og grupper godt kan virke lidt truende.
Det er ikke unikt i krimier at lade fortidens oplevelser spille afgørende ind på aktuelle dramatiske begivenheder, men den måde, som Bussi lader det hele spille sammen, på er helt speciel. Der er overraskelser helt frem til allersidst, og alligevel hænger historien overbevisende sammen. Det er godt gået, synes jeg.
Historien fortælles med Clotilde som gennemgående person. Det gælder både hendes oplevelser som barn i ugerne op til og efter ulykken i 1989 og de nye oplevelser i 2016, hvor hun har mand og datter med på ferie til sin barndomsø. Begivenhederne i 1989 fortælles gennem indholdet i et hæfte med Clotildes dagbog. Hun mistede hæftet kort efter ulykken, men en ukendt person i 2016 har fået fingre i den, læser den og kommenterer løbende og på truende vis på Clotildes aktuelle søgen efter nye oplysninger og sandheden.
På den måde springer fortællingen kronlogisk fra kapitel til kapitel mellem 1989 og 2016, og alligevel holdes kronologien, da de to forløb følger samme datoer i august med 27 års forskel.
Det bliver til 9 skydeskivepoint på min egen blogs skydeskive – selv om bogen måske er lidt rigelig lang – og 5 krimihjerter her:
Michel Bussi
Tiden er en morder
People’s Press, 2019
521 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
PER DRUSTRUP LARSEN – DRUSTRUPS BOGBLOG