“Midnatssol” af Jo Nesbø

Modtryk 2015 – 226 side

Forlagets beskrivelse
En mand stiger af bussen i den solbeskinnede sommernat. Han hedder Jon Hansen, men kalder sig noget andet. Han er på flugt fra mafiaen i Oslo. Hans job er at skyde folk, men det er lige netop det, han ikke kan. Hans chef, Fiskeren, er ikke tilfreds.
Pistolen i hans jakkelomme slår mod hans hofte, da han begynder at gå hen mod en klynge huse. Til alle sider ligger det nordnorske landskab barsk og stille. En ulåst kirke bliver hans natlogi. Han bliver vækket af en dreng og møder hans smukke mor.
MIDNATSSOL foregår i det allernordligste Norge i slutningen af 1970’erne. Det er en thriller, som også er en kærlighedshistorie og en fortælling om en stærk tro.

Anmeldelse
”Midnatssol” er foruden være en meget spændende krimi også en meget smuk kærlighedshistorie. Historien foregår langt oppe i Nordnorge på den årstid, hvor midnatssolen skinner over et barsk landskab, som Jo Nesbø gør en del ud af at beskrive.
I dette område hersker der en helt anden form for kristendom end i det øvrige Norge – en langt mere streng og krævende tro, som prædikes af lægprædikanter.
Temaet om tro fylder en del i bogen, men er samtidig med til at give forklaringer på, hvorfor livet er, som det er i det ret så fjerntliggende område af Norge, og hvorfor folk her agerer, som de gør.
Hovedpersonen, den kriminelle Jon Hansen er i Oslo-gangsterkongen, Fiskerens sold. Han er tiltænkt jobbet som den, der skal likvidere dem, som Fiskeren mener skal skaffes af vejen. Imidlertid er Jons psyke ikke til at være morder, og så opstår der problemer, som afstedkommer Jons flugt til Nordnorge.
Jon beskrives på allerbedste måde. Man kommer virkelig ”ind i manden”, og man føler i den grad med ham. Der er tale om en mand, som på en gang er svag og stærk, og selv om han er forbryder har han også mange gode egenskaber.
I Nordnorge møder Jon en kvinde, Lea, som han forelsker sig dybt i, men det er en forelskelse, som på flere planer ikke er problemfri.
I lighed med den gode beskrivelse af Jon, er også beskrivelserne af bogens øvrige personer gode og troværdige. Man møder mange forskellige typer: den kærlige, den stærkt troende, hustrumishandleren, den beregnende, den modbydelige, den markante, det uskyldige barn m. fl.
Det kriminelle aspekt i bogen er meget spændende og troværdigt beskrevet. Her er ikke tale om intens efterforskning af den simple grunde, der ikke medvirker politifolk. Der er bestemt dramatik; men det er på det helt realistiske plan.
Selv om bogen kun er på 226 sider, er det ikke en bog, man bare lige ”skøjter” hen over, da den adskillige steder rummer indhold, som kræver nogen ”tankevirksomhed.”
Som et lille kuriosum kan til slut nævnes, at det i særdeleshed ulækre skjulested, som Jo Nesbø beskriver i sin bog ”Headhunterne” har sit lige i ”Midnatssol”.

Fem krimihjerter

Har du læst den? Hvad synes du?

Comments

  1. Normalt er jeg vild med Jo Nesbø. Jeg er en af dem, der synes rigtig godt om ”Blod på sneen”, selvom den er meget anderledes end serien om Harry Hole. Jeg synes sproget var fedt og handlingen tilpas brutal. Jeg havde selvfølgelig glædet mig til den næste uafhængige bog, men jeg må desværre være ærlig at sige, at den bare ikke lever op til Nesbøs andre bøger.

    Vi møder lejemorderen Jon Hansen, som er på flugt fra sin arbejdsgiver. Jon har haft fingrene for langt nede i kagedåsen og det må siges at være et fatalt fejltrin. Jon ved det – han vidste det allerede da det skete, men sagen virkede skudsikker og Jon havde desperat brug for pengene for at redde et liv. Hvis liv han skulle redde og om han når det i tide, vil jeg ikke afsløre.

    Jon ændrer navn og rejser til en lille landsby langt mod nord. Han overnatter i en kirke og her starter historien om hvordan han møder en lille dreng og hans mor. Hvordan han får hjælp af nogle af landsbyens meget troende beboere og hvordan andre forsøger at stikke ham en kæp i hjulet.

    Jeg synes der mangler både pace og spænding. Jeg er stadig vild med sproget, men udover en scene, hvor Ulf, som han kalder sig, må benytte et yderst klamt og brækfremkaldende skjulested for at redde livet, var der ikke meget der rystede min grundvold i den her historie. Det er lige før, det er mere kærlighedshistorie end det er krimi.

    Det gør lidt ondt, men den kan kun få 2 krimihjerter af mig

    Tine – Team Krimifan og Frk. Tines Krimitanker 🙂

  • Tine Færch

    Normalt er jeg vild med Jo Nesbø. Jeg er en af dem, der synes rigtig godt om ”Blod på sneen”, selvom den er meget anderledes end serien om Harry Hole. Jeg synes sproget var fedt og handlingen tilpas brutal. Jeg havde selvfølgelig glædet mig til den næste uafhængige bog, men jeg må desværre være ærlig at sige, at den bare ikke lever op til Nesbøs andre bøger. Vi møder lejemorderen Jon Hansen, som er på flugt fra sin arbejdsgiver. Jon har haft fingrene for langt nede i kagedåsen og det må siges at være et fatalt fejltrin. Jon ved det – han vidste det allerede da det skete, men sagen virkede skudsikker og Jon havde desperat brug for pengene for at redde et liv. Hvis liv han skulle redde og om han når det i tide, vil jeg ikke afsløre. Jon ændrer navn og rejser til en lille landsby langt mod nord. Han overnatter i en kirke og her starter historien om hvordan han møder en lille dreng og hans mor. Hvordan han får hjælp af nogle af landsbyens meget troende beboere og hvordan andre forsøger at stikke ham en kæp i hjulet. Jeg synes der mangler både pace og spænding. Jeg er stadig vild med sproget, men udover en scene, hvor Ulf, som han kalder sig, må benytte et yderst klamt og brækfremkaldende skjulested for at redde livet, var der ikke meget der rystede min grundvold i den her historie. Det er lige før, det er mere kærlighedshistorie end det er krimi. Det gør lidt ondt, men den kan kun få 2 krimihjerter af mig Tine - Team Krimifan og Frk. Tines Krimitanker :)
    UpVote Reply 0 Upvotes