”Min far var spion” af Frank Jensen

Forlaget skriver:

Min far var spion, er en hæsblæsende spionfortælling fra det virkelige liv. Tidligere Operativ Chef for PET finder efter sin fars mystiske død et hemmeligt rum, da han rydder op i hans arbejdsværelse. Her finder han stærkt fortrolige dokumenter, der beskriver faderens liv som hemmelig agent under 2. verdenskrig og efterfølgende under Den Kolde Krig. Et arbejde, der har været så hemmeligt, at selv ikke den danske efterretningstjeneste kender til arbejdet.
Frank Jensen har brugt årevis på at grave historien om sin far frem ved at bruge sine unikke erfaringer og kontakter fra sin tid som chef i efterretningstjenesten. Det lykkes ham at løfte sløret for et stykke ufortalt Danmarkshistorie ved at dele sin familiekrønike. Jensen er vokset op i et hjem, hvor han først som voksen opdager, at de navne, han kender sine familiemedlemmer under, i virkeligheden er dæknavne, mens familiemedlemmerne faktisk er agenter.
Bogen fører os til spionernes frontlinje i Nazityskland, hvor PET-chefens far Ernst ved at tilfælde bliver indsat som hemmelig agent på en tysk flyfabrik. Den giver en førstehåndsbeskrivelse af skududvekslinger, bombeangreb og nærdødsoplevelser på flugt fra nazisterne med statslige hemmeligheder gemt i en barbermaskine. Vi får et unikt indblik i, hvordan en snarrådige ung spion får afgørende krigshemmeligheder og nye opgaver, selv når han sidder i fangelejr i Sverige og vi får for første gang beskrevet, hvordan danske agenter kæmpede mod kommunistiske agenter på tysk jord efter Anden Verdenskrig.
Frank Jensen afslører for første gang en hidtil hemmeligholdt ”Spioncirkel”, som har opereret i flere årtier efter krigens afslutning uden efterretningstjenesten eller regeringens kendskab.

Anmeldelse

Spionernes verden har er blevet beskrevet i et utal af fiktive spion-thrillers. Det, som de fiktive spioner kommer ud for, er ofte meget dramatisk og overordentlig spændende.

Hvad kommer spioner ud for i den virkelige verden? Det fortæller Frank Jensen om i ”Min far var spion”.

Selv om Frank Jensens far, Ernst ikke er en romanhelt, kom han bestemt også ud for dramatiske begivenheder både under 2. verdenskrig og under Den kolde Krig. Han foretog ind imellem handlinger, som kunne have kostet ham livet.

Det, som Ernst kom ud for under 2. verdenskrig, er ”lige ud ad landevejen”. Det gjaldt om at skaffe flest mulige oplysninger om det, som nazisterne foretog sig.

Til gengæld var det, som Ernst foretog under Den kolde Krig omgærdet af mere mystik, for de spionopgaver han fik, fik han fordi han var tilknyttet en meget hemmelig spiongruppe, som bl.a. skulle opspore kommunistiske spioner.

Gruppen var så hemmelig, at det kun var den danske efterretningstjenestes øverste chefer, der kendte til gruppens eksistens. End ikke Folketinget vidste noget.

Frank Jensen har foretaget en meget grundig research for kunne beskrive sin fars spionkarriere så korrekt som muligt.

De, som har historisk interesse for 2. verdenskrig og Den kolde Krig, vil få

 

god indsigt i begivenheder, som ikke er særligt kendte.

fire krimihjerter

People’sPress  2020 – 301 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Reklame:

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen findes som e-bog og lydbog på MOFIBO

Har du læst den? Hvad synes du?