Fredag den 17. juni var jeg sammen med en lille flok andre krimielskere inviteret af Politikens Forlag til at møde Anna Grue på Café Casablanca i Aarhus,

Helle Skov Wacher fra forlaget bød velkommen.

Over et godt glas øl og caféens lækre snacks havde vi et par hyggelige timer sammen med en meget veloplagt Anna Grue.

Fokus var selvfølgelig på Anna Grues nye bog ”I lige linje”, som udkommer den 24. juni.

Anna fortalte, at det er den bog, hvor selve krimiintrigen fylder mindst i forhold til de andre bøger med Dan Sommerdahl.

Det er til gengæld en bog, som fortæller en del om en mand i midtvejskrise. Den fortæller også om social- og sundhedshjælpernes arbejde på et plejehjem, og desuden hører vi også en del om Oxford.

I lighed med Annas andre bøger foregår langt den største del af handlingen i den fiktive by Christianssund. Anna foretrækker, at ”hendes” by er fiktiv, for så er der ingen, der kan hænge hende op på at skrive forkerte detaljer, i modsætning til hvis handlingen foregår i en eksisterende by.

Annas krimier er stærkt inspireret af den engelske krimitradition, og hun elsker de engelske krimier. Hun holder især af Colin Dexter, som har skrevet om chiefinspector Morse. Anna fortalte, at hun er blevet personlig ven med Colin Dexter.

I mange af de traditionelle engelske krimier er det ofte en privatdetektiv, der i samarbejde med politiet forestår opklaringen af forbrydelsen.

Det er bl.a. disse krimier, der har været inspirationskilde til Anna Grues egen privatdetektiv, Dan Sommerdahl. Hun erkender dog uden tøven, at det er urealistisk, at privatdetektiver i virkelighedens verden i samme grad er samarbejdspartner med politiet.

Hun lægger også meget vægt på, at læsere af hendes krimier skal have mulighed for at gætte med på, hvem morderen er.

Desuden bestræber hun sig på, at de menneskelige egenskaber, hun udstyrer sine personer med, er realistiske.

I samme forbindelse, var det var interessant at høre, at Anna, da hun var færdig med ”I lige linje”, fandt ud af, at hun slet ikke brød sig om en af bogens kvindelige hovedpersoner.

I øvrigt var der et par af de søde piger, der deltog i dagens møde, der heller ikke brød sig om Dan Sommerdahl. Hertil kunne Anna så fortælle, at den nye bog er bogen, hvor Dan Sommerdahl begynder at blive voksen og begynder at ændre sig. Trods alt er han jo også blevet godt 50.

Anna Grue fortalte desuden, at hun, indtil hun skrev ”Italiensvej”, der foregår i 1963, hadede at lave research, men det var hun tvunget til i forbindelse med netop denne bog.

I ”I lige linje” har hun igen benyttet sig af research. Her har hun bl.a. fulgt en sosu-assistent på et plejehjem og snakket med cykelmotionister i Holbæk Cykelklub.

Når Anna skriver sine bøger, skal hun have ro omkring sig, ellers lader hun sig forstyrre. Skriveprocessen foregår ikke bag et skrivebord, men i en lænestol med benene på en fodskammel og så den bærbare på skødet.

Når Anna slutter dagens skriverier, kommer strikketøjet som regel frem. Anna er en erfaren strikkepige, så hun strikker løs samtidig med, at hun ser Netflix.

Havearbejde fylder også en del i hendes tilværelse. Mon ikke det kan gøre det lidt ud for den motion, hun siger, hun får alt for lidt af?

Det var også dejligt at høre, at Anna Grue sætter pris på det, vi bloggere lægger ud på vores hjemmesider. Hun lægger vægt på, at vi er ærlige, når vi anmelder.

Anna Grue har i ca. 10 år været fuldtidsforfatter efter mange år i bladbranchen.

Efter at Anna havde signeret vores bøger, kunne vi takke af efter en dejlig dag og begive os ud i sommerklædte Aarhus.