Forlag: Gyldendal

Konrad Simonsen er tilbage!

En fynsk pyroman med adskillige brande og et dødsfald på samvittigheden er blevet dømt for en brand, han med al sandsynlighed ikke har begået. Justitsministeriets departementschef hyrer i al diskretion Konrad Simonsen til at efterforske sagen. Konrad Simonsen, der nu arbejder for et privat konsulentfirma, indvilger, men hurtigt må han erkende, at sagen er mere betændt end som så: Ikke blot er sagen hemmeligstemplet og overført til PET, ingen har tilsyneladende nogen interesse i, at sagen bliver genåbnet.

Sideløbende har Drabsafdelingen, nu ledet af Arne Pedersen, fået en spektakulær sag: To mænd er blevet overfaldet og har fået bortopereret deres ene hånd, men ingen af ofrene ønsker at bistå politiet med opklaringen, heller ikke da en bilbrand får fatale følger .

Mørkemanden er syvende bog i Hammer-parrets succesfulde serie om Konrad Simonsen og hans efterforskningsteam.

Ja det skal man da lige love for han er – Konrad Simonsen er tilbage og der er virkelig gang de politiske intriger, moralske sammenstød og ikke mindst opstød, samt en forbrydelse der er mere skrækkelig end den første.

Konrad er ikke længere ved politiet, men arbejder nu ved en privat konsulentvirksomhed, som har speciale i snørklede sager og intriger. Konrad får til opgave at efterforske en serie pyromanbrande på Fyn, og en lignende sag i Jelling, Jylland. Gerningsmanden er bag lås og slå, eller er det nu også hele sandheden.

Konrad får virkelig sin sag for, da hans sag krydser klinger med Arne Pedersens sag i Drabsafdelingen. Så er vi ligesom i gang og jeg er meget underholdt. Hammer-parret er altid gode til at give nogle gode visuelle billeder af volden og fornedrelsen i den menneskelige natur og det fascinerer mig. Og de gør det også her – der spares ikke på de grafiske detaljer, men de er med til at gøre plottet troværdigt. Langt hen ad vejen – for jeg må sige at til sidst bliver jeg hægtet lidt af. Der er nemlig et helt tredje plot vi skal ud i og det kommer pludseligt og der sker rigtig meget til sidst. Jeg er som altid nysgerrig og ønsker at se hvad det ender med, og derfor læser jeg selvfølgelig bogen til ende.

For jer som kender Konrad Simonsen, Anica, Arne Pedersen & Komtessen så er det et glædelig gensyn med nogle skønne figurer, som man er kommet til at holde af. Og jeg synes bogen er underholdende, visuel og meget grafisk og gribende. Jeg giver den 4 hjerter, da jeg som sagt føler mig en anelse vindblæst efter hu-hej-plottet der udfolder sig sidst i bogen og det havde ikke været nødvendigt. Men er man Hammer-fan, så skal du ikke snyde dig selv for et nyt kapitel i Konrad Simonsen sagaen.

fire krimihjerter

 

Har du læst den? Hvad synes du?