“Mord på universitetet” af Mads Christoffersen

Fra bogens bagside:
Universitetets rektor Aage Aalesen bliver fundet død på sit kontor natten efter årsfesten. Han har utallige fjender blandt de ansatte, efter han med støtte fra landets største virksomheder har iværksat en transformation af Universitetet til en effektiv koncern med “Ny Ledelse” som motor.

En rumænsk rengøringsassistent, der er usædvanlig dygtig med en skalpel og ved computertasterne, sætter sig for at opklare sagen sammen med sin nye ven, en gammel 68’er og tidligere medlem af Marxistisk-Leninistisk-Trotskistisk Folkefront.

Et hæsblæsende drama udspiller sig for at finde motiver til mordet. Et blowjob, en slåskamp på herretoilettet og misbrug af offentlige midler peger i vidt forskellige retninger.

Min anmeldelse:
Handlingen helt, helt kort:
Den gamle 68’er i bogen, Carsten Tværbom, danner et umage, men effektivt makkerpar med den rumænske rengøringsassistent Juliana for på egen hånd at afdække og afsløre sandheden bag rektor Aalesens død. En sandhed, som det totalt uduelige politi ikke magter at finde ud af.

Aalesens visioner om et universitet på markedsvilkår og efter forretningsprincipper tages op og skærpes markant af bestyrelsesformand Peter Plowmann, der også er CEO for InsuLab a/s.

Planerne for universitetets fremtid efter salg til kommercielle kræfter og amerikanske kapitalfonde lægges i et tæt samarbejde med regeringspartierne og støttepartiet Nationalistpartiet. Samtidig med at grave i Aalesens mystiske død, kommer Carsten og Juliana takket være deres gamle forbindelser og Julianas uventede evner på sporet af de planer, og så tager sagerne fart.

Forrest i bogen skriver forfatteren, at romanen er “fiktion fra ende til anden. Ethvert sammenfald med virkelige personer eller hændelser beror på tilfældigheder.”

Det er en helt logisk og klassisk fraskriven sig ansvar, men realiteterne må på flere måder være lidt anderledes mht. tilfældighederne.

For det første mht. tilfældighederne:
Bogen er vel ikke en egentlig nøgleroman, men alligevel er det hele vist ikke tilfældigt. Jeg har helt sikkert ikke fanget alle hints og spor til faktuelle begivenheder, så jeg bringer kun ganske få eksempler. Dels er der på den tilhørende hjemmeside www.mondogrande.dk hints til en faktisk sag, hvor rektoren på Københavns Universitet uretmæssigt fik stillet firmabil til rådighed, og i bogen er det samme sket for den myrdede rektor. Dels er der flere navne, som minder mig om noget – bl.a. advokatfirmaet Gorillasen & Fedtspil, Bingo Bank med de tætte forbindelser til partiet Liberalisterne samt flere andre navne og roller til partier og politikere.

For det andet:
Plottet indeholder også så mange tilfældigheder og pludseligt opståede forhold, at opklaringen virker helt usandsynlig og ulogisk.

For mig at se er det mest interessante i bogen de emner og problemstillinger, som forfatteren tager op – f.eks. økonomisk svindel og hvidvask af penge, universiteternes interne magtkampe, samarbejde mellem kommercielle firmaer og uddannelsesinstitutioner, politiets ulovlige midler i kampen mod revolutionære fraktioner efter 1968, forholdene i Rumænien, det danske politiske systems lukkethed og manglende demokratiske ånd m.fl.

De emner drukner for mig i en uskøn blanding af løst konstrueret krimigåde samt uskarp og overskruet samfundssatire. Forfatterens baggrund i undervisningsverdenen og hans fortid som aktiv i 1968-bevægelsen ligger klart til grund for historien, og det er ganske interessant glimtvis at få præsenteret sager og emner, der er relevante, og hvor historien virker sandsynlig. De emner kunne der helt sikkert skrives spændende bøger om – også som krimier og/eller samfundssatire.

Derfor hænger bogen slet ikke sammen som krimi eller spændingsbog. Den har undertitlen “En 68’er tilbage på sporet”, og i den medfølgende presse meddelelse (bogen er modtaget som anmeldereksemplar) kaldes den for “skæmtekrimi”. Den virker dog ikke som skæmtende på mig, men mere som uforløst satire.

Samfundssatire og spænding er en svær blandingsgenre at begive sig ud i, men det er lykkedes for andre forfattere. Jeg nævner disse meget forskellige bud blandt flere andre: Bjarne Reuter (f.eks. Den iranske gartner), Hans Scherfig samt Peter og Stig Thorsboe (Den svindske affære)

Jeg læste bogen færdig, fordi jeg var interesseret i slutningen, og jeg må sige, at det her er lykkedes lidt bedre for forfatteren. Bogen ender med et stort brag og en epilog, hvor næsten alle ender knytttes, og hvor fremtiden for bogens personer skitseres. Her dukker flere interessante overraskelser op, og slutningen giver bogen et ekstra point, så det ialt bliver til 4 små point (ud af 10) på min egen blogs krimi- og spændingsskydeskive samt 2 hjerter her.

To krimihjerter

Mads Christoffersen
Mord på universitetet
Mondogrande, 2018

235 sider

Per Drustrup Larsen  –  Drustrups Bogblog

Har du læst den? Hvad synes du?