Mysteriet i genbrugsen af Anna Grue

En række dødsfald sker blandt en flok frivillige i en af Nykøbing Sjællands genbrugsbutikker. Først ét, så et andet af de ældre mennesker mister livet. Politiet mener, det skyldes naturlige årsager, men den tror efterlønneren Anne-Maj Mortensen altså ikke på. Stædigt går hun i gang med selv at opklare sagen midt i hverdagslivet med familiemiddage, slankekure, børneopdragelse og havearbejde.

Mysteriet i genbrugsen er første bind i en ny krimiserie af Anna Grue.

Anne-Maj er er stoppet med at arbejde og bruger mere og mere af sin tid i genbrugsen, hvor hun forsøger at “vinde” den rette plads i hierarkiet, hvor hun som ny endnu ikke har sit eget ansvarsområde. Da den ansvarlige for bogafdelingen dør er Anne-Maj ikke sen til at melde sig til tjeneste på den eftertragtede post. Men hun er ikke den eneste interesserede.

Kort efter dør endnu en medarbejder, faktisk hans kone Vips – men ingen mener st der er noget mærkeligt ved de to dødsfald. Faktisk ses det tit at man dør kort tid efter hinanden efter mange års samliv.

Anne-Maj er dog ikke overbevist og starter sin egen efterforskning.

 

Mysteriet i genbrugsen er mit første møde med Anna Grue, og vil betegne det som et hyggeligt møde.

Mysteriet i genbrugsen er nok nærmere et mysterie end en krimi og tempoet er ualmindeligt langsomt, hvilket virkelig satte min tålmodighed på en prøve.

Bogen er velskrevet, men jeg fanges ikke – hvilket med garanti er fordi jeg aldrig kommer til at fatte sympati for Anne-Maj, som er hovedpersonen.

Kort sagt en lidt tynd kop te, som dog nok vil fange generationen før min, som måske kan se lidt af sig selv i Anne-Maj og derfor bedre relaterer til bogen.

Det bliver derfor kun til 2 krimihjerter for krimien jeg ikke synes var så krimiagtig i sin udførelse

To krimihjerter@annaluisasverden

 

Har du læst den? Hvad synes du?