“Øjne i mørket” af Robert Bryndza

Fra bogens bagside:
En læge findes død insinuerende seng, kvalt, bagbundet og med en plasticpose over hovedet. Et par dage senere dukker et lignende offer op tevandet sted i London. Kriminalkommissær Erika Foster sættes på sagen, og snart afsløres konturerne af en uhyggeligt velforberedt serienorder, der årvågent iagttager sine ofre.

Men hvorfor er alle ofrene enlige mænd? Hvorfor henligger deres fortid i skygge? Og hvad er deres forbindelse til morderen? Mens Erika forsøger at finde svarene, retter morderen sit blik mod hende.

Robert Bryndza
Øjne i mørke
Politikens Forlag, 2018
361 sider

Denne anmeldelse er skrevet som en samlet anmeldelse af “Øjne i mørket” og seriens første bind “Pigen i isen”:

Jeg fik først læst de 2 bøger, året efter at den første udkom, og det var nummer 2 i serien, som fik mig i gang med læsning af bøgerne i rækkefølge og lige efter hinanden.

Havde jeg nu læst bøgerne med et års mellemrum og med mange bøger indimellem, ville mine anmeldelser måske have været anderledes. Men ved at læse bøgerne på denne måde, opdagede jeg, at bøgerne var ret ens i opbygning af plot og personbeskrivelse. Det sidste er ret logisk for en serie, hvor disse bøger er de første 2 bind, og hvor der er 4 mere uoversatte, men jeg oplevede de to ret ens plot som rigeligt uinspirerede fra forfatterens side.

Vel er det meget spændende bøger, og vel er hovedpersonen, Erika Foster, interessant, og vel var jeg godt underholdt under læsningen. Det er nemlig jævn god underholdning, men desværre uden nye og spændende greb for genren.

Efter endt læsning og efter at have tænkt over bøgerne må jeg sige, at jeg er blevet lige så underholdt af andre bøger samt af flere af de engelske krimiserier, der kan opleves på fjernsyn og digitale kanaler.

Skabelonen er velkendt: en traumatiseret og meget effektiv opdager, men med en uregerlig opførsel i forhold til chefer og regler, og som selvfølglig både sætter livet på spil og opdager sagens rette sammenhæng. Hertil kommer en seriemorder med en mission.

Det betyder ikke, at jeg vil stoppe læsning af serien her, hvis de næste bøger også oversættes. Jeg vil – ligesom med tv-serierne – give den/de kommende bøger en chance og lade mig underholde (håber jeg) endnu engang, men jeg er spændt på, om der kommer fornyelse. Det håber jeg.

Som standardkrimier kan jeg samlet set ikke give bøgerne mere end 7 skydeskivepoint på min egen blog og 3 krimihjerter her: Tre krimihjerter

(Men havde jeg kun læst den ene, ville jeg måske have givet den 8 point og 4 hjerter.)

Per Drustrup Larsen  –   Drustrups Bogblog

Har du læst den? Hvad synes du?

Comments