Forlaget skriver:

I “Offer 2117″ i serien Afdeling Q – Bind 8” af Jussi Adler-Olsen bliver Assads dystre hemmeligheder udfoldet, imens han sammen med Carl Mørck og resten af Afdeling Q skal løse en krævende opgave.

Assad kender vi som en mand med en veludviklet humor, et imponerende sprogøre og formidable nærkampsevner. Men hans mørke fortid har indtil nu været ukendt. Med “Offer 2117” stifter vi nærmere bekendtskab med Assads voldsomme personlige historie og baggrund.

Jussi Adler-Olsens uhyre populære serie om Afdeling Q med Carl Mørck, Gordon, Rose og Assad fortsætter i dette 8.bind, hvor vi kommer helt tæt på Assads fængslende forhistorie.

 

Offer 2117 er bog nummer 8 i serien om afdeling Q og bogens absolutte hovedperson er Assad. Assad er en af de personer i afdeling Q universet, som jeg rigtig godt kan lide og som jeg synes er en spændende figur, så det var med bævende hjerte, jeg gik i gang med bogen, for ville den leve op til mine forventninger om, hvordan jeg synes Assad er? Vi får i bogen Assads historie og man må sige, der er mange brikker, der falder på plads om, hvorfor Assad er som han er. Jeg er, efter bogen er slut kommet til at holde endnu mere af Assad og denne bog synes jeg er en af de afdeling Q bøger, som er kommet længst ind under huden på mig sådan ret historiemæssigt. Det bliver jo også til et gensyn med Carl, Gordon og Rose og det kendte persongalleri, som vi kender fra de andre bøger. Jeg synes i denne bog er Carl ikke helt så skarp replikmæssigt, som man kender ham fra de andre bøger og det gør for mig, at han glider lidt i baggrunden og jeg ikke rigtig kan føle ham, som jeg har kunnet i de andre bøger. Til genglæd står både Rose og Gordon lysende klart for mig og uden at sige for meget så synes jeg, at de i denne bog virkeligt træder i karakter. Plottet er godt og gennemtænkt og desværre kunne man fristes til at sige ikke noget, der ligger langt fra virkeligheden, det gør også, at når bogen er lukket, så er der virkeligt noget at tænke over og en bog som ligger under huden på en, længe efter bogen er lukket i.

Har du læst den? Hvad synes du?

Comments