”OKKER GOKKER” af Matthew Arlidge

Okker gokker, er anmeldt både af Tine Færch, Jan Findal, Anna-Luisa Alonso, Betina Nielsen og Per Drustrup Larsen:

Jan Findals anmeldelse:

Hvis man kan klare en barsk og brutal krimi, hvor intet overlades til fantasien, når det gælder beskrivelserne af det, som drabsofrene udsættes for, så skal man læse denne utroligt spændende og medrivende bog.

En intelligent og snedig drabsmand bortfører par som for eksempel et kærestepar og et par kolleger. Parrene indespærres og udstyres med en mobiltelefon næsten uden strøm, så der ikke kan foretages opkald og en pistol med kun et projektil i kammeret. Via mobilen får parret at vide, at den, der dræber den anden, slippes ud.

Det er barske sager de indespærrede må gennemgå i deres fangenskab. Det er ganske modbydeligt.

Det er heller ikke svært at forestille sig, hvor ovenud forfærdeligt, det må være for den af de tilfangetagne, der af den ene eller anden årsag er den, der trykker på aftrækkeren.

En meget intens efterforskning går i gang under ledelse af den dygtige efterforsker Helen Grace. Efterforskningsarbejdet beskrives virkelig godt og virker uhyre troværdigt.

Jeg hæftede mig også ved, at der er nogle aldeles hårde afhøringsscener.

Det kan godt undre, at engelske politifolk ikke er bevæbnet til dagligt. Helen Grace føler sig på et tidspunkt nødsaget til at bevæbne sig, men inden en pistol kan udleveres, er der hver gang nogle formaliteter, der skal klares.

Politifolkene har nogle problemer indbyrdes, hvilket undertiden er hæmmende for efterforskningen.

Selv om der er mange grusomheder i thrilleren er der også mange spændende og interessante temaer af almen menneskelig karakter flettet ind i handlingen, og hvordan man håndterer medierne, når en efterforskning er i gang.

Beskrivelserne af personerne er særdeles gode og viser, at selv om et menneske ser ud til at have styr på tilværelsen, så kan der godt være indre dæmoner, der rumsterer og presser sig på. Også mennesker for hvem livet former sig på bedste vis kan pludselig komme ud i helt uoverskuelige situationer.

Hvad er det, der driver et menneske derud, hvor det begår så forfærdelige forbrydelser, som der begås i ”OKKER GOKKER”? Det står helt klart, når man er færdig med bogen.

Bogen er den første i en serie på 8 om Helen Grace, og indtil nu den eneste, der er udkommet på dansk. Hvis de øvrige bøger i serien er lige så spændende som ”OKKER GOKKER”, håber jeg, at Forlaget Jentas får dem udgivet i en jævn strøm.

Fem krimihjerter

Jentas 2017 – 344 sider  www.findalskrimiside.dk

 

Tine Færchs anmeldelse:

Her er en af den slags krimier, som lader ofrene træffe et valg for overlevelse. Et svært og tæt på umuligt valg. Det er en af den slags bøger, som sætter tankerne i gang hos læseren. Hvad ville vi selv vælge at gøre, og kan det virkelig være rigtigt, at man kommer helt derud, hvor de dyriske instinkter tager over?

I Okker gokker, bliver et ungt par fanget og efterladt på et øde sted. De bliver efterladt med en pistol og får at vide, at ingen kommer ud i live, med mindre den ene part vælger, at skyde den anden. Hvad de vælger, vil jeg ikke afsløre, men det er hjerteskærende. Snart følger flere ofre og det bliver hurtigt klart for politikommisær Helen Grace, at morderen er ekstremt kynisk. Hun har sin egen dagsorden og hun stopper ikke, før hun har bragt sin plan til ende.

Jeg kan godt lide set up’et i den her bog. Det er lidt fedt fundet på, netop fordi jeg som læser, blev grebet af spekulationer. Både i forhold til, hvad jeg selv ville gøre, men også i forhold til de forskellige ofre og sammensætningen af de indbyrdes forhold de har. Er der forskel på hvordan et kærestepar ville handle, frem for hvordan to kollegaer ville forholde sig. Og så er der hele forløbet efterfølgende. For hvem er det egentlig der får den værste straf? Den der bliver skudt, eller den der redder sig selv, men må leve til evig tid med både sin egen fordømmelse af sig selv, men også fordømmelsen, fra afdødes familie og venner?

Okker gokker, er ikke blot tankevækkende, men også en særdeles spændende og medrivende bog. Vi følger politiarbejdet og samtidig følger vi ofrene i deres pinsler. Der er flere overraskelser undervejs og jeg kedede mig på intet tidspunkt. Hovedpersonen Helen Grace er stærk, men hun har dæmoner hun kæmper med. De kommer mere og mere frem i lyset undervejs. En personlighed, som jeg glæder mig til at følge.

Fem krimihjerter

Tine – Team Krimifan og Frk. Tines krimitanker

 

Anna-Luisas anmeldelse:

Okker Gokker er en helt speciel krimi, og jeg er vild med at plottet og hele ideen bag de grusomheder der finder sted i bogens handling er ny – og adskiller sig fra de vanlige plot i samme genre.

Okker Gokker er en meget sigende titel, for morderen i denne barske krimi finder sine ofre og bortfører dem parvis, isolerer dem og fortæller dem at kun en vil overleve. Det er op til dem selv at beslutte hvem. Den ene skal dræbe den anden, og den overlevende vinder sin frihed.

Pyha for en mavepuster tænker du måske – og det er det også for de fleste af de personer som vi møder i bogen – men et eller andet sted fokuserer morderen også på at vi alle gemmer noget ondskab indeni os. En form for egoisme som morderen vil vise verden i form af at ingen er gode, og at vi alle på en eller anden måde er os selv nærmest, når det kommer til stykket.

Og det gør det i denne krimi.

Jeg er underholdt fra start til slut, og fik hurtigst sympati for efterforskeren og hovedpersonen Helen Grace og hendes indre dæmoner.

Jeg skal helt klart læse den næste i serien så snart den udkommer, og har for altid fået en andet forhold til rim og remser.

Okker Gokker Gummiklokker, du slap fri….. Eller gjorde du?

Fem krimihjerter

Betina Nielsens anmeldelse:

U-ha denne her bog, er en af dem, hvor man kun lige når at læse en lille del, før man er klar over, at man vil være vild med bogen.

Jeg helt på fra start til slut. “Okker Gokker” er en fænomenal krimi, med et helt specielt og anderledes plot. ordet “offer” får en helt speciel betydning i denne krimi. Her er der nemlig alle slags afskygninger af ofrer, og man finder ud af, at selv om man i første omgang har været den heldige, er det ikke sikkert, man bliver glad for det på sigt.

Hovedpersonen Helen Grace er en interessant hovedperson, der er så påvirket af  uhyggelige barndomsoplevelser, at hun hele tiden, på en ret alternativ måde, prøver at straffe sig selv.

Her er en krimi du ikke bare skøjter let og elegant hen over. Den sætter nemlig de små grå på arbejde, og giver godt med uro i maven.

Heldigvis har Matthew Arlidge skrevet en hel del bøger, så nu venter jeg bare på, de bliver oversat til dansk.

Fem krimihjerter

Per Drustrup Larsens anmeldelse:

Dobbeltanmeldelse af de 2 første bøger om kommissær Helen Grace fra politiet i Southampton, Sydengland.

Bind 1 i serien “Okker gokker” kom tidligere på året, mens det næste bind ” Bro bro brille” er udkommet i december 2017, og jeg valgte at læse de to bøger lige efter hinanden og (selvfølgelig) i rækkefølge.

I begge bøger går det hårdt for sig for Helen Grace, som har en del at slås med fra sin fortid, og det har stor indflydelse på handlingen og ikke mindst på hendes liv og arbejde samt på hendes forhold til kollegaer og chefer. Samtidig har hun i bege bøger en central placering i sagerne.

I begge bøger er der fuldt knald på volden og dramatikken. 
I bind 1 “Okker gokker” tager morderen folk til fange – altid to af gangen – og spærrer dem inde, indtil den ene har slået den anden ihjel, hvorefter den overlevende slippes fri som dybt traumatiseret. 
I fortsættelsen “Bro bro brille” findes flere mænd myrdede og skamferede, idet deres hjerter er taget ud. Morderen sender det så til de myrdedes familier, der selvfølgelig bliver chokerede – også fordi mændene blev myrdet, mens de var ved en prostitueret.

Det er svært at fortælle ret meget mere om handlingen i begge bøger, hvis ikke læsningen skal spoleres, fordi overraskelsesmomenterne fjernes. Blot kan jeg – uden at afsløre for meget – fortælle, at Helen Grace bærer på flere hemmeligheder og dybe traumer, men så siger jeg heller ikke mere. Det er netop gennem de drypvise afsløringer af sagens elementer og sammenhængen mellem dem samt bøgernes intenst stigende spændingskurve, at jeg som læser blev fanget ind af stemningen. For det blev jeg.

Der er tale om barske og voldsomme begivenheder, og Matthew Arlidge står her ikke tilbage for Slaughter, Gerritsen og Nesbø eller andre bøger om voldelige og dedikerede mordere. Spørgsmålet er så, om de barske begivenheder er for meget i forhold til, hvad læserne kan kapere, samt i forhold til nødvendigheden for og i sammenhæng med plottet. Her er min personlige grænse for begge dele nok ved at være nået. Spændende er det, så bøgerne får 8 helt sikre point på min egen krimiskydeskive på min egen blog – Drustrups Bogblog – og 4 krimihjerter her.

Spændende er det også, hvordan det går Helen Grace i de følgende 5 bind, der indtil nu er kommet i serien, og om hun har flere lig i sin personlige last, for flere lig på gerningssteder kommer der helt sikkert!

fire krimihjerter

Matthew Arlidge
Okker gokker
Jentas, 2017
344 sider

Har du læst den? Hvad synes du?

Comments