Endelig blev det tid til endnu en tur til Christchurch, New Zealand. Denne bog er så vidt jeg har forstået, den første i serien, men den 4. udgivet på dansk. Theodor Tate, som vi også stiftede bekendtskab med i Samleren, er vores hovedperson denne gang. Theo Tate er simpelthen så fed en personlighed. På den ene side, er han fandenivoldsk, ligeglad, handler ud fra sine umiddelbare følelser uden at tænke på konsekvenserne. På den anden side er han følsom, venlig, hjælpsom, sårbar og tænker rigtig meget over de konsekvenser hans handlinger kan få. Han er beskrevet med en tør form for humor, som får mig som læser, til at tænke på ham som en der går og morer sig indeni, over sine omgivelser. Jeg tror dog mere det er beskrivelsen af ham der får ham til at fremstå sådan. Sådan er det i alle Paul Cleaves bøger, hvilket er hvad der gør dem så fantastiske. Selvom de er barske, så har jeg ofte smil på læben når jeg læser ham. Jeg tror jeg kunne læse alle hans bøger i én køre og aldrig blive træt af ham.

Theo Tate er tidligere kriminalbetjent. En af de bedste. Hans kone og datter blev kørt ned af en spritbilist. Datteren dræbt på stedet, konen endt som grøntsag. Theo gik i hundene og afskediget fra sit job. Han arbejder nu som privatdetektiv. I Dybet, har politiet bedt om hans assistance ved opgravningen af en kiste. Da kisten viser sig at indeholde liget af en ung kvinde, i stedet for den forventede ældre mand, bliver Theo nysgerrig og stikker sin næse i sagen. Politiet i Christchurch, har travlt med en seriemorder, så Theo er hele tiden et skridt foran dem, til deres store irritation. Sporene trækker tråde til kirken og den kirkegård hvor Theos datter ligger begravet. Jeg kan godt afsløre, at det lig de graver op i starten, langt fra bliver det sidste.

Det er ikke meget slør der bliver løftet her, det ved jeg godt, men jeg er bange for, at komme til at afsløre noget der ikke skal afsløres.

Jeg gentager lige mig selv,.. Paul Cleave skriver simpelthen de mest forrygende bøger i det mest forrygende sprog. Som alle de andre bøger af ham, er også denne skrevet i jeg-form. Det gør den på en eller anden måde mere nærværende og personlig. Samtidig er det en sjov detalje, at bøgerne alle har små bitte tråde, der får dem til at hænge sammen, uden at de egentlig gør det. Mht. rækkefølgen, så bør man nok starte med denne, men jeg har læst dem lidt hulter til bulter og det kan man også godt uden at man mister noget særligt på dét.

Cleave ligger lunt i min top 5 over yndlingskrimiforfattere. Ham bør du altså ikke gå glip af 🙂

Fem krimihjerter

Tine – Team Krimifan & Frk. Tines krimitanker

 

Anmeldese skrevet af Anna-Luisa

Privatdetektiven Tate overværer opgravningen af et formodet mordoffer – men det der skulle have været en rutineopgravning, tager pludselig en anden drejning, da der pludselig “popper” et lig op fra dybet i den nærliggebde sø, og så et til, og så endnu et… pludselig stikker graveren af og Tates efterforskergen vækkes til live efter to års dvale siden hans datters død hvor han forlod politiet.
En fremragende krimi – som kan være lidt tung at komme igang med hvis man som jeg aldrig har læst noget af forfatteren før. Man mangler forhistorien, som der refereres en del til, da Tates liv i den grad er præget af de seneste års hændelser.

Når det så er sagt, leveres der i den grad spænding og uhygge på den helt rigtige krimi-måde, som får os til lige at trække tæppet over benene, selv om sommeren.

Ingen tvivl;

Fem krimihjerter

Se også min anmeldelse på Annaluisasverden

Har du læst den? Hvad synes du?

Comments