Denne bog er både anmeldt af Anne Marie Jensen og Tine Færch:

Forlagets beskrivelse: Da et fly i december 1980 styrter ned nær den fransk-schweiziske grænse overlever kun én af de 169 passagerer – en tre måneder gammel pige, der bliver slynget ud af kabinen.

Men der var to spædbørn ombord – Lyse-Rose fra den magtfulde Carvillefamilie og Emilie fra den fattige Vitralfamilie. Efter lange, men frugtesløse undersøgelser tilkender en domstol til sidst Vitralfamilien barnet på grundlag af ganske få indicier. I frustration ansætter Carvillefamilien privatdetektiven Crédule Grand-Duc, men 18 år senere er det stadig ikke lykkedes ham at komme til bunds i mysteriet om pigens sande identitet.

Netop som han er ved at give op, spiller skæbnen ham et uventet kort på hånden, som sætter alt i et helt nyt lys. Men det skal vise sig, at han ikke er den eneste, der stadig interesserer sig for sagen …

Forlag: People’sPress

Udgivet: 16. august 2017

Anne Maries anmeldelse:

Et flytstyrt, én eneste overlevende – et spædbarn, en pige. Men hvem er hun? For to små piger var med netop dette fly. En efterforskning sættes i gang og 18 år senere er det stadig uklart, hvem hun er. Efterforskningen fortsætter, og hemmeligheder afsløres.

Grunden til jeg elsker at læse, er netop når sådan en bog som “Pigen på flyet” dukker op. For følelsen af spænding, glæde og forventning ved at sætte sig til rette, åbne bogen, læse første side og først lægge bogen igen når sidste side er slugt, er det hele værd. Når man helt kan forsvinde for omverdenen i nogle timer og leve sig ind i en helt anden verden er netop det jeg elsker ved at læse. Og denne bog gav mig virkelig hele pakken. Jeg var så grådig og spændt fra første side, at jeg ikke kunne lægge den fra mig.

Som I kan læse, så er jeg virkelig begejstret, for bogen er velskrevet, og sprog, personskildring, miljøtegning samt plottet flettes så fint sammen, at læseoplevelsen er i top.

Michel Bussi er en anerkendt fransk forfatter, og denne bog er den første på dansk. Jeg ser virkelig frem til flere bøger fra hans hånd, og derfor får den fem hjerter. Den fortjener virkelig at komme på jeres læse-lister.

Tines anmeldelse:

Jeg har det lidt stramt med bøger oversat fra fransk. Jeg synes sproget bliver stift, når tiltaleformen er De, Dem og Deres. Det forstyrrer min fordybelse i historien, når jeg hele tiden bider mærke i, at sætningerne lyder mere direkte oversat, fremfor sætninger man ville benytte på dansk. Da denne bog dumpede uventet ned i min postkasse, bestemte jeg mig for, at den alligevel skulle have en chance.

I 1980, styrter en passagerflyver ned i bjergene nær den fransk-Schweiziske grænse. Alle passagerer bliver dræbt, med undtagelse af en lille babypige på kun 3 måneder.
Det viser sig, at den nu forældreløse baby, ikke var eneste baby ombord. Snart er der to sørgende bedsteforældrepar, som forsøger at få retten til den lille pige. Omstændigheder gør, at ingen af bedsteforældrene kan foretage en 100% sikker identifikation. Den ene pige ombord havde en søster, den anden havde en bror. Ingen af dem var med på flyet og begge for små til at kunne identificere babyen.

De to babyer kommer fra vidt forskellige kår. Den ene fra en styrtende rig familie, den anden fra en familie med trange kår. Vi kommer ind i historien da den overlevende pige, netop er fyldt 18 år og selvom hun er opvokset i den ene af de to familier, er hendes identitet stadig ikke fastslået.

Bogen handler om jagten på sandheden, for familierne har aldrig givet op.
Historien er hovedsageligt fortalt gennem broren Marc, men også delvist gennem en privatdetektivs dagbog.
Alt i alt, synes jeg det er en interessant historie med et ret spændende plot. Den har flere overraskelser hen ad vejen. Den sætter tanker igang om følelser, blodets bånd og hvor langt man er villig til at gå, for at opnå sin vilje. Også selvom det man tror på, ikke nødvendigvis er sandheden. På de sidste sider, måtte Frk. Tudefjæs lige tørre et par tårer væk fra kinderne. På mange måder en rørende og tankevækkende bog, hvilket desværre bliver tilsidesat af, at bogen generelt er temmelig langtrukket. Der er alt for mange tanker og fortællinger om ligegyldige ting. igen og igen, vendte jeg den ene side efter den anden, som jeg kun havde skimmet hurtigt igennem, uden at gå glip af noget. Møgærgerligt, at der ikke er blevet skåret lidt mere ind til benet!
Og så var der det med det franske. Jeg blev positivt overrasket, for selvom der også i denne bog blev brugt De, Dem og Deres, så flød resten af sproget mere nutidigt og sætningerne, var oversat, som man ville bruge dem på dansk.

Jeg kommer ikke til at huske denne bog længe. Jeg kedede mig lidt for meget til tider. Jeg synes dog der var tilstrækkeligt mange overraskelser og de sidste sider var enormt spændende. Derfor lander Pigen på flyet, på 3 krimihjerter fra mig.

Tine – Team Krimifan og Frk. Tines krimitanker