Forlagets beskrivelse: 

Anna er bange for alt, og det er kun blevet værre, efter hun fik børn. Derfor har hun og Marco besluttet at tage deres femårige tvillinger med til Thailand. Her skal de bare nyde at være sammen og få lidt ro på deres liv.
Alligevel er de knap nået frem til ferieparadiset, før Anna er overbevist om, at et ældre tysk ægtepar er ude efter datteren Maria. For hvorfor bliver de ellers ved med at dukke op, hvor Anna og familien er? Og hvorfor stirrer de altid på Maria og giver hende gaver?
Marco slår det hen – det er som sædvanlig noget, hun bilder sig ind. Men Anna ved, der er noget galt, og hvad det betyder: Hun må ikke slippe børnene af syne. Ikke så meget som et øjeblik. For i det øjeblik kan det værste ske.
Udgivet af People’sPress 24. februar 2017
Anne Maries anmeldelse: 
Anna og Marco er taget på ferie med deres børn, tvillingerne Gorm og Maria. De er taget til Thailand for at slappe af nogle uger. Anna kan dog ikke slappe af, for hun er konstant på mærkerne, for “hvad hvis der sker noget med børnene”. Vi oplever en familie som er spændte, ikke på den gode måde. Spændingerne mellem mor og far er tydelige og børnene lægger mærke til det. Hvad er det Anna er så bange for og er hun helt rask?
Karen Strandbygaard er retoriker og tekstforfatter, og det kan mærkes for bogen er velskrevet og dialogen flyder fint. Spændingen opbygges fint gennem bogen, dog er der huller i plottet og jeg mangler mere information omkring det ældre ægtepar og Annas historie, da der refereres til tidligere begivenheder – før rejsen til Thailand.
Jeg var fra starten irriteret på Anna – noget så forfærdeligt. Al hendes bekymring og pylren overfor mand og børn, og ikke mindst hendes opførsel overfor hendes mand, Marco.
Da jeg var færdig tænkte jeg “nøj hvor var det en irriterende bog”  men efter lidt tid begyndte jeg at se anderledes på det. For det bøger kan, er jo netop at få dig til at føle, tænke og nogle gange handle. Og denne bog fik mig virkelig til at føle og reflektere over nogle ting fx min irritation overfor andre mennesker der er “for pylret” eller “for nervøse”. For måske er der en grund til de reagerer som de gør og jeg går jo ikke i deres sko, “so who am I to judge.”
“Se ikke væk” er en roman der kan give stof til eftertanke og det er virkelig noget jeg sætter pris på ved bøger. Uanset om det er spændingsbøger, krimier eller romaner. En læsværdig debut.
Tre krimihjerter
Har du læst den? Hvad synes du?