“Seks år” af Harlan Coben

Forlagets beskrivelse:

Det er seks år siden, Jake Fisher var vidne til, at han livs kærlighed, Natalie, giftede sig med en anden mand. I seks år har Jake begravet sig i sit arbejde som universitetslærer. I seks år har han holdt sit løfte til Natalie om at lade hende være i fred, og i seks år har tanken om Natalie og hendes ægtemand, Todd, pint og plaget ham.

Men de seks år har på ingen måde gjort kål på Jakes følelser for Natalie, og da han ved et tilfælde falder over Todds dødsannonce, kan han ikke nære sig for at deltage i begravelsen. Her får han et glimt af Todds enke, sådan som han havde håbet – men kvinden er ikke Natalie …

Jake sætter sig straks for at opklare, hvad der er sket med Natalie, og inden længe er han viklet ind i et spind af løgne og bedrag, der er tæt på at koste ham livet …

 

Min anmeldelse:

Efter at have ”slugt” Harlan Cobens ”Savner dig”, da den udkom her i foråret, og stadig have den på min top 5 liste 2015, var der store forventninger, da ”Seks år” landede i min postkasse.

Allerede efter de første par sider, var jeg fanget. En gribende kærlighedshistorie med et godt krimiplot fornemt puttet ind, så den kryber helt ind i hjertet på dig.

Jakes jagt på sin store og eneste kærlighed, driver ham ud på oplevelser og farer, der er meget fjernt fra hans ellers jævnt kedelige hverdag. Lyder det for klichéagtigt? Måske, men intet er, som du ellers gætter på, og jeg gyste, blev rørt og lod mig fuldstændig rive med.

Bogens rettigheder er allerede solgt til film, og det er det eneste minus, jeg lige kan komme på. Man kan nemlig godt fornemme, at denne her bog, er skrevet som det perfekte oplæg til en film. Alt er for klappet og klart, og det irriterede min elles gode læseoplevelse.

Filmen skal nok blive et hit, lige som denne her bog, for Harlan Coben er bestemt en mester til at underholde, så ens krimifan-gen bliver tilfredsstillet.

fire krimihjerter

Har du læst den? Hvad synes du?

Comments

  1. Jeg stiftede bekendstskab med Harlan Coben, for første gang i min sommerferie i år. Det var et dejligt bekendtskab, så forventningerne var høje til denne bog. Jeg kan sige lige med det samme, at jeg ikke blev skuffet!

    Bogen er skrevet i jeg-form, men den har et lille twist. Den er skrevet, som om hovedpersonen Jake, fortæller historien til os læsere. Han henvender sig direkte til os – kalder os du og fortæller om alt hvad han oplever og hvad han tænker om tingene. Det er skrevet så humoristisk og fint, at jeg gang på gang kom til at smile, midt i alt alvoren. Overordnet set, er det egentlig en temmelig blandet landhandel hvad angår genren i denne bog. Eller genrene skulle jeg nok sige. På den ene side er den som sagt humoristisk og efter min mening, ret genialt skrevet på dét plan. Den har også strejf af at være en kærlighedsroman, da Jacob Fishers kærlighed til Natalie er dyb og kommer til at fylde en del. Sidst men ikke mindst, så er det en krimi og en af den slags der får os læsere til at gætte løs fra start til slut. Det er ikke sådan lige at regne plottet ud og der kommer et par større overraskelser undervejs. Jeg vekslede imellem at smile og være på kanten af stolen af spænding.

    5 store krimihjerter

    Tine/ Team Krimifan og Frk. Tines Krimitanker 🙂

  2. ANMELDELSE af JAN FINDAL

    Harlan Coben forstår i den grad at bygge et krimi-plot op, hvilket ”Seks år” er et tydeligt bevis på.
    Plottet er ikke umiddelbart gennemskueligt, men når bogen er læst færdig, forstår man, hvordan det hænger sammen, og som alle gode krimier er der en gedigen overraskelse til sidst.
    Bogen er en ”jeg-fortælling”, og er fortalt af Jake Fisher, så det er udelukkende fra hans synsvinkel, handlingen ses, men da han er god til at beskrive de personer, han møder, gør det handlingen meget intens. Ydermere henvender Jake Fisher sig adskillige gange direkte til læseren, idet han afleverer sit ”budskab” med et ”du”.
    Det er mange forskellige persontyper, der indgår i bogens handling. Her er universitetsprofessorer, universitetsstuderende, kontorfolk, en mafiaboss, andre kriminelle typer, politifolk, pensionister, dejlige damer m.fl., og i sagens natur er de udstyret med mange forskellige gode og dårlige egenskaber.
    Hovedpersonen Jake er ”et ordentligt brød” af et mandfolk, en dygtig og populær professor. Selv om han kommer ud for indtil flere spektakulære begivenheder, er han ikke en overdreven heltetype, men et menneske af kød og blod.
    Bogens overordnede tema er Jakes jagt på den forsvundne Natalie, og da jagten på hende skyldes kærlighed, har kærlighedstemaet også en overordentlig stor betydning.
    Handlingen er særdeles spændende, og bedst som hovedpersonen og læseren tror, at nu har man fat i den rigtige ende, så er tingene ikke, som de ser ud til at være.
    Der sker noget hele tiden, og selv om personerne i bogen kommer ud for diverse ubehageligheder, er der også plads til humor i bogen.
    Dialogen mellem Jake Fisher og en ældre kontordame på universitetet, hvor Jake arbejder, er herlig.
    Jeg er lidt skeptisk over for noget af det, der sker i bogen, men understreger, at den er drønspændende, og siderne næsten vender sig af sig selv.

    4 krimihjerter af 5

  • Jan Findal www.findalskrimiside.dk

    ANMELDELSE af JAN FINDAL Harlan Coben forstår i den grad at bygge et krimi-plot op, hvilket ”Seks år” er et tydeligt bevis på. Plottet er ikke umiddelbart gennemskueligt, men når bogen er læst færdig, forstår man, hvordan det hænger sammen, og som alle gode krimier er der en gedigen overraskelse til sidst. Bogen er en ”jeg-fortælling”, og er fortalt af Jake Fisher, så det er udelukkende fra hans synsvinkel, handlingen ses, men da han er god til at beskrive de personer, han møder, gør det handlingen meget intens. Ydermere henvender Jake Fisher sig adskillige gange direkte til læseren, idet han afleverer sit ”budskab” med et ”du”. Det er mange forskellige persontyper, der indgår i bogens handling. Her er universitetsprofessorer, universitetsstuderende, kontorfolk, en mafiaboss, andre kriminelle typer, politifolk, pensionister, dejlige damer m.fl., og i sagens natur er de udstyret med mange forskellige gode og dårlige egenskaber. Hovedpersonen Jake er ”et ordentligt brød” af et mandfolk, en dygtig og populær professor. Selv om han kommer ud for indtil flere spektakulære begivenheder, er han ikke en overdreven heltetype, men et menneske af kød og blod. Bogens overordnede tema er Jakes jagt på den forsvundne Natalie, og da jagten på hende skyldes kærlighed, har kærlighedstemaet også en overordentlig stor betydning. Handlingen er særdeles spændende, og bedst som hovedpersonen og læseren tror, at nu har man fat i den rigtige ende, så er tingene ikke, som de ser ud til at være. Der sker noget hele tiden, og selv om personerne i bogen kommer ud for diverse ubehageligheder, er der også plads til humor i bogen. Dialogen mellem Jake Fisher og en ældre kontordame på universitetet, hvor Jake arbejder, er herlig. Jeg er lidt skeptisk over for noget af det, der sker i bogen, men understreger, at den er drønspændende, og siderne næsten vender sig af sig selv. 4 krimihjerter af 5
    UpVote Reply 0 Upvotes
  • Tine Færch

    Jeg stiftede bekendstskab med Harlan Coben, for første gang i min sommerferie i år. Det var et dejligt bekendtskab, så forventningerne var høje til denne bog. Jeg kan sige lige med det samme, at jeg ikke blev skuffet! Bogen er skrevet i jeg-form, men den har et lille twist. Den er skrevet, som om hovedpersonen Jake, fortæller historien til os læsere. Han henvender sig direkte til os – kalder os du og fortæller om alt hvad han oplever og hvad han tænker om tingene. Det er skrevet så humoristisk og fint, at jeg gang på gang kom til at smile, midt i alt alvoren. Overordnet set, er det egentlig en temmelig blandet landhandel hvad angår genren i denne bog. Eller genrene skulle jeg nok sige. På den ene side er den som sagt humoristisk og efter min mening, ret genialt skrevet på dét plan. Den har også strejf af at være en kærlighedsroman, da Jacob Fishers kærlighed til Natalie er dyb og kommer til at fylde en del. Sidst men ikke mindst, så er det en krimi og en af den slags der får os læsere til at gætte løs fra start til slut. Det er ikke sådan lige at regne plottet ud og der kommer et par større overraskelser undervejs. Jeg vekslede imellem at smile og være på kanten af stolen af spænding. 5 store krimihjerter Tine/ Team Krimifan og Frk. Tines Krimitanker :)
    UpVote Reply 0 Upvotes