Sekten af Michael Katz Krefeld

 

 

En voldsom brand viser sig at have en forbindelse til både en sekt og det danske erhvervslivs top og Ravn bliver pludselig hyret til at finde en af grundlæggerne af sekten. Han er forsvundet og søn af direktøren Ferdinand Mesmer. Dette er ikke en let, simpel eller ufarlig sag, og den sidste der efterforskede grundlæggerens forsvinden er selv forsvundet; Det går snart op for Ravn, at der er mere på spil end først antaget.

Krimifan har fået lov til at forhåndsanmelde den nye Ravn krimi som udkommer den 30 Oktober og har fået titlen `Sekten`

Michael katz Krefeld er klar med den 3 bog om Ravn og igen bliver vi taget til Christianshavn hvor vi møder den til tider øretæveindbydende men meget charmerende Ravn, alt er ved det gamle på den gamle husbåd og det samme er personerne omkring Ravn som jeg gennem de 3 bøger er begyndt at holde rigtig meget af og synes jeg kender rigtig godt.

Bogen ligger stille og rolig ud og man når at tænke at her er der ikke meget smæk på drengen men lad dig ikke narre for pludselig tager det fart og så kører vi derud af med 100 kilometer i timen og man famler som læser efter nødbremsen for at kunne nå at følge med.

Ravn tager denne gang en sag om en mand der er forsvundet og sporene leder hurtig ham til en sekt kaldt Guds udvalgte. Jeg synes at beskrivelsen af sekten er rigtig god og det er også her bogen bliver ond og kommer til at gøre ondt på en som læser. og man finder hurtigt ud af at alt måske ikke er hvad det giver sig ud for. Michael katz Krefeld har gjort sin research godt kan man mærke gennem hele bogen og så skriver han som altid i et meget filmisk sprog der gør at alt kommer til at stå lyslevende for en mens man læser. Personerne er godt beskrevet og efter få linjer er man godt inde på livet af dem og det gør for mig som læser at jeg får lyst til at hører mere omkring dem. Jeg synes at Sekten er den bedste Ravn bog til dato og kan kun sige at Ravn feberen er over os og sekten skal nok slå kloen i dig.
Fem krimihjerter

Har du læst den? Hvad synes du?

Comments

  1. På bagsiden af Sekten, står der, at Ravn skal opspore den magtfulde direktør Ferdinand Mesmers søn, Jakob. Det ved vi altså som udgangspunkt og alligevel tog det ca. hundrede år i bogen, før Ravn rent faktisk indvilliger i den her opgave. Allerede første gang han bliver spurgt om han vil tage opgaven, kan vi godt regne ud, at han kommer til at sige ja og alligevel er det trukket i langdrag. Ærgerligt, når man bare kunne gå til sagen og komme til kernen af det, der faktisk er spændende.

    Ravn påtager sig som sagt sagen om, at finde den forsvundne rigmandssøn. Påskuddet for at finde sønnen lugter lidt uldent synes Ravn, så ud over at lede efter Jakob, begynder han at rode rundt i fortiden. Her ser det heller ikke for godt ud og stille og roligt bliver Ravn fanget ind i en uhyggelig historie om manipulation, tortur og mord. Når vi følger med Ravn ind bag murene, er det svært ikke at få lidt ondt i maven. At Ravn ikke er den store seje superhelt, der klarer alle ærterne, synes jeg egentlig er ret fedt!

    Jeg har det ret blandet med Sekten. På den ene side, så synes jeg den er rigtig fint skrevet og i et sprog så klart, at jeg endnu engang så alle ”scenerne” udspille sig som en indre film. På den anden side, så blev den aldrig sådan rigtig spændende og fik mig kun ud på kanten på det følelsesmæssige plan, pga det der foregår i Guds udvalgte. Den blev simpelthen for langtrukket for mig og jeg savnede noget mere krybende uhygge, så derfor lander den på 3 krimihjerter, men dog af den store slags.

  • Tine www.krimitanker.blogspot.com

    På bagsiden af Sekten, står der, at Ravn skal opspore den magtfulde direktør Ferdinand Mesmers søn, Jakob. Det ved vi altså som udgangspunkt og alligevel tog det ca. hundrede år i bogen, før Ravn rent faktisk indvilliger i den her opgave. Allerede første gang han bliver spurgt om han vil tage opgaven, kan vi godt regne ud, at han kommer til at sige ja og alligevel er det trukket i langdrag. Ærgerligt, når man bare kunne gå til sagen og komme til kernen af det, der faktisk er spændende. Ravn påtager sig som sagt sagen om, at finde den forsvundne rigmandssøn. Påskuddet for at finde sønnen lugter lidt uldent synes Ravn, så ud over at lede efter Jakob, begynder han at rode rundt i fortiden. Her ser det heller ikke for godt ud og stille og roligt bliver Ravn fanget ind i en uhyggelig historie om manipulation, tortur og mord. Når vi følger med Ravn ind bag murene, er det svært ikke at få lidt ondt i maven. At Ravn ikke er den store seje superhelt, der klarer alle ærterne, synes jeg egentlig er ret fedt! Jeg har det ret blandet med Sekten. På den ene side, så synes jeg den er rigtig fint skrevet og i et sprog så klart, at jeg endnu engang så alle ”scenerne” udspille sig som en indre film. På den anden side, så blev den aldrig sådan rigtig spændende og fik mig kun ud på kanten på det følelsesmæssige plan, pga det der foregår i Guds udvalgte. Den blev simpelthen for langtrukket for mig og jeg savnede noget mere krybende uhygge, så derfor lander den på 3 krimihjerter, men dog af den store slags.
    UpVote Reply 0 Upvotes