Denne bog er anmeldt af Betina Nielsen og Tine Færch. Læs anmeldelserne herunder:

Forlagets beskrivelse:

Theodore Tate har aldrig glemt sit første gerningssted – den ti år gamle Jessica Cole, som blev fundet myrdet i et gammelt, forladt slagtehus. Morderen blev fundet og anholdt. Retfærdigheden skete fyldest dengang. Eller gjorde den?

Femten år senere er der en ny morder på spil i Christchurch, og han har en liste over folk, der var involveret i mordet på Jessica. En af dem er doktor Stanton, far til tre små piger.

Hvis Tate skal hjælpe dem, må han finde forbindelsen, mellem morderen og slagtehuset og det stigende antal mord i Christchurch, Og han skal skynde sig, for Stanton og hans døtre er blevet bortført, og lægen er blevet tvunget til at træffe et umuligt valg: Hvem af hans døtre skal dø først?

Betina Nielsens anmeldelse:

Paul Cleaves bøger er en opfriskende læseoplevelse. Hans bøger om byen Christchurch i New Zealand er fyldt med sort humor, samtidig med de er uhyggelig spændende og velskrevne.

Man skulle tro, at humoren mindsker uhyggen, men tværtimod. Cleave er god til at bruge sine “skæve” eksistenser, der med deres finurlige og afstumpede tankegang, åbner op for nye vinkler i plottet.

Her i “Slagtehuset” er man, som læser, hele tiden klar over, hvem morderen er og hvorfor han myrder. Alligevel drypper der spænding og gys fra siderne, mens man stakåndet bliver ført gennem bogen med alverdens følelser.

Her kan man tale om en morder, der går ind for “øje for øje”, men med modifikationer, som er bøjet af en desperat mand.

Jeg-fortælleren kriminalassistent Theodore Tate er suspenderet fra tjenesten, men bliver tilfældigt trukket ind i efterforskningen. Han bliver hurtigt uundværlig, da morderen viser sig til at have forbindelse til en af Tates gamle sager. Tate lurer ret hurtigt morderens identitet. Men da morderen hele tiden er flere skridt foran med sin vanvittige ubarmhjertige plan, må Tate ty til utraditionelle metoder, for at hindre flere mord.

Cleave er selvfølgelig så udspekuleret, at han slutter bogen med den største cliffhanger, han kan komme op med. Vi må så pænt vente, og det gør vi gerne.

____________________________________________________________________________________

Anmeldelse af Tine Færch:

Her er endnu en suveræn krimi fra Paul Cleave. Hans hovedpersoner skifter lidt, men også denne gang er det Theodore Tate vi følger. Cleaves bøger er anderledes end de fleste andre krimier, idet vi ofte ret hurtigt får at vide hvem gerningsmanden er. Det gør vi også i Slagtehuset, og bogen deler sig ligesom i to dele, hvor den ene del fortælles Tate i jeg-form og i den anden halvdel følger vi morderens tanker, men dog i 3. person. Det fungerer ret effektivt, da vi herved kan leve os ind i bevæggrundene for gerningsmandens handlinger. Man kan fristes til at tro, at det kan blive kedeligt, når man ikke skal gætte på morderens identitet, men jeg lover, at det aldrig bliver kedeligt med Cleave!

Som alle de andre bøger i serien, udspiller handlingen sig i den New Zealandske by, Christchurch. Vores morder lægger hårdt ud med et killingspree, som på dansk betyder en morder, der dræber løs til højre og venstre. Bedst som betjentene er nået ud til et gerningssted, bliver de ringet op, at der er fundet endnu et lig. Og sådan fortsætter det, indtil de begynder at ane sammenhængen.

For 15 år siden, blev en lille pige fundet voldtaget og knivdræbt i et forladt slagtehus. Morderen blev fanget og fængslet, men en enkelt person, synes ikke at han og flere andre, fik straf som fortjent. Han er ondskabsfuld og selvom jeg på en eller anden måde godt kan følge ham, så kan jeg det alligevel ikke overhovedet. Det er simpelthen for ondskabsfuldt og der er flere helt uskyldige der bliver straffet på grusommeste vis. Der var masser af følelser der udspillede sig i mig, imens jeg læste Slagtehuset. Selvom Cleave er mester til at drysse humor ind i det dystre, så var glæde ikke en af de følelser jeg var igennem. Hele historien er præget af et dystert tæppe af sorg, vrede, hævn, straf og frygt.

Jeg er helt pjattet med Paul Cleaves bøger. Den slags bøger der fylder mig med en indre boblen af iver efter at læse mere… Slagtehuset er ingen undtagelse, men jeg synes trods alt ikke den har helt så stærkt et plot som de forrige og heller ikke helt den samme uhygge og tørre humor som ellers normalt er kendetegnende for Cleaves bøger. Derfor lander Slagtehuset på 4 krimihjerter fra mig, men den er stadig en ret fantastisk bog 🙂

Tine – Team Krimifan og Frk. Tines Krimitanker