Bogen er anmeldt af Per Drustrup Larsen og Anna-Luisa Alonso

Det er i begyndelsen af oktober, og i Delsbo er elgjagten i fuld gang. En tidlig morgen finder slagteren Hans Larsson en menneskekrop hængende fra en af krogene i slagteriet. Det lille samfund er rystet. Offeret har været udsat for tortur, og det viser sig hurtigt, at det kun er det første i en række bestialske mord.

Johan Rokka og hans kollegaer fra Hudiksvall politi går i gang med efterforskningen. Den normalt stædige og skarpe kriminaltekniker Janna Weisman er usædvanlig ukoncentreret, og Rokka mistænker, at det skyldes en af de ekstraindkaldte betjente.
Politiet efterforsker baggrunden for mordene, og det viser sig hurtigt at de jagter en meget grum og hævngerrig gerningsmand, og der ligger noget langt grummere bag, end de overhovedet har kunnet forestille sig. (Fra bogens bagside)

Pers anmeldelse:
Dette er 4. del af serien fra Huddikvall og igen med Johan Rokka og Janna Weisman i de centrale roller. Jeg har tidligere anmeldt 2. og 3. del: “Håndlangeren” – HER og “Fikseren” – HER – og jeg må sige, at den positive udvikling, jeg sporede fra 2. til 3. del med såvel spændingsniveau som plotstyring, er fortsat i denne bog.

Det er en spændende krimi, der trods sine relativt få sider rummer et komplekst plot, hvor flere konflikter er i spil. Produktion af og handel med træ, undersøgende journalistik, samspillet i et elgjagtlaug, familiehemmeligheder og vilkårene på en institution for udsatte unge er nogle af områderne, romanens handling foregår på. Og samtidig sker der også noget mellem politifolkene.

Det er på den gode måde en klassisk krimi med lokalkolorit, interessante personer, overraskelser undervejs samt et kompliceret plot, der først løser sig til sidst. Der er helt styr på ikke at afsløre for meget undervejs, samtidig med at alle brikker flere på plads. Det, der hæver bogen over gennemsnittet, er den koncentrerede fortællemåde, hvor historien fortælles i kortere afsnit med skiftende hovedpersoner. Det giver en god dynamik og forøger spændingen.

Som jeg indledte anmeldelsen med, så synes jeg, bøgerne i serien bliver bedre og bedre, så derfor får denne 8 skydeskivepoint på min egen blog og 4 krimihjerter her: 

Gabriella Ullberg Westin
Slagteren
HarperCollinsNordic, 2018
349 sider

PER DRUSTRUP LARSEN  –  DRUSTRUPS BOGBLOG

Anna-Luisas anmeldelse:

Slagteren er fjerde selvstændige bog i serien “Mordene i Hudiksvall”.

Seriens hovedpersoner er kriminalinspektør Johan Rokka og til dels også den smukke kriminaltekniker Janna Weissman.

Som seriens foregående bøger foregår hele handlingen i lokalområdet omkring Hudiksvall, hvorfor Johan Rokka og hans kolleger fra Hudiksvall politi inddrages i efterforskningen, da et makabert mord er blevet begået.

Elgjagten er gået ind og en flok jægere skal mødes for at få slagtet byttet fra gårdsdagens jagttur – men en grim overraskelse venter slagteren, som ankommer som første mand på slagteriet om morgenen. Det er nemlig ikke blot de store kolde elgkroppe der hænger på krogene i slagteriet. Allerbagerst er en af “skyggerne” lidt anderledes, og ved nærmere eftersyn er den sidste elg slet ikke en elg, der hænger på krogen, men en menneskrop der omhyggeligt er hængt op i de selvsamme kroge som bruges til slagtedyrene.

Det bestialske mord viser sig dog desværre ikke at være enestående, men blot det første i en række af flere grumme mord fra hvad der lader til at være en særdeles ond – eller hævngerrig? – morder.

Men hvad har skabt den vrede der ligger bag de ekstremt ondsindede drab? Og hvor skal gerningsmanden findes?

Alt imens politiet efterforsker drabene, har ejeren af den jord hvorpå jagten er foregået problemer med forholdet til sin kone, der tilsyneladende har hemmeligheder for ham, og rent økonomisk presses han af nogle forretningspartnere, som muligvis ikke har helt rent mel i posen.

Politiet står over for en af deres største opgaver nogensinde, og Johan og Janna frygter for hvor mange drabsofre de skal finde, før de finder morderen.

Med Slagteren har Gabriella Ullberg Westin uden sammenligning begået sin til dato mest grusomme krimi – og som de forrige er den veludført og gennemtænkt.

Trods de forholdsvist få sider er der lagt et mesterligt plot, og underholdningsværdien er sikret hele vejen igennem.

@annaluisasverden