“Slagteren” er andet bind i Tony Parsons serie om kriminalassistent Max Wolfe, alenefar til Scout på 5 år og efterforsker ind til benet.

En lille dreng på 4 år er forsvundet, efter at hele hans familie på brutal vis er blevet myrdet i et af Londons finere kvarterer. 
Mordvåbnet – en boltpistol til aflivning af kvæg – leder kriminalbetjent Max Wolfe til en gammel sag om Peter Nawkins, også kendt som slagteren, der 30år tidligere slog fire mennesker ihjel med et lignende våben.
Kort tid efter forsvinder endnu en lille dreng – er de to sager forbundet? Og hvor er de to små drenge henne?

Det her er en af de krimier hvor man allerede i prologen opdager sig selv sidde og holde vejret i spænding.

Max Wolfe er en rigtig god personlighed i sin rolle som dedikeret alenefar og efterforskeren der gør ALT i sin magt for at opspore og redde de to små forsvundne drenge inden det er for sent og deres tid render ud. Der er noget der ikke stemmer – for hvem myrder en hel familie, og tager det mindste barn med sig? Er lille Bradley selv stukket af inden morderen har fanget ham?

Max undrer sig over boltpistolen som valg af mordvåben – det virker ikke som en massemorders foretrukne valg. Et besøg på et lille museum ved Scotland Yard henleder hans opmærksomhed på Peter Nawkins – dømt for mordet på en far og hans tre sønner. Alle er dræbt med en boltpistol. Peter Nawkins har afsonet sin straf og er igen på fri fod. Han bor afsondret i en romalejr, hvor han holder sig for sig selv og arbejder for sin bror Sean, men romaerne er ikke ivrige efter at hjælpe politiet, og der er desværre ikke meget hjælp at hente for Max og hans kolleger, som til gengæld trues på livet da de opsøger Peter Nawkins.

Har Peter Nawkins noget med de nye drab at gøre? Max forsøger at finde forbindelsen med drabene i fortiden og de uhyggelige drab på den fine adresse i London.

Max’s ihærdighed får ham ud i nogle særdeles skræmmende situationer, som næsten, men kun næsten, tager livet af ham.

Uhyggelig god sommerlæsning!