Bogen er anmeldt af Anne Marie Jensen og Per Drustrup Larsen.

Forlagets beskrivelse: Kunstkenderen og kvindebedåreren Jérôme Morval bliver fundet myrdet i åen, som løber gennem Monets have i landsbyen Giverny. I hans lomme ligger et postkort med Monets kendte ”Åkander”, hvorpå der står: „Elleve år. Tillykke med fødselsdagen”. Tre kvinder er tilsyneladende blandet ind i mysteriet: Et ungt, kunstnerisk geni, en forførende landsbylærerinde og en gammel enke, der betragter landsbyens gang fra en mølle ved åen. De tre deler en hemmelighed. Men hvad ved de om Jérôme Morvals død? Og har dødsfaldet forbindelse til Monets sagnomspundne maleri ”Sorte åkander”, hvis eksistens aldrig er blevet bekræftet?

Anne Marie Jensens anmeldelse:

Jeg havde store forventninger til “Sorte åkander”, som er anden bog på dansk af Michel Bussi, da jeg var svært begejstret for hans “Pigen på flyet”. Så blev mine forventninger indfriet – både og. Det er forfriskende at læse noget man ikke plejer, og jeg må sige Bussi skriver enkeltstående krimier, som er virkelig godt skrevet og MEGET udenfor min komfortzone. Denne bog er mere indviklet og kompleks i forhold til “Pigen på flyet”, og selv om dette frustrerede mig den første halvdel af bogen, så var det også dét der fik mig til at fortsætte… for hvad foregik der egentlig, hvem er disse tre forskellige kvinder… ja den ene kun en lille pige og hvordan kom Jérôme egentlig af dage…

Jeg vil ikke gå i detaljer med handlingen, da det er unødvendigt for at anmelde bogen, men vil dog gerne afsløre så meget at jeg fik en enorm overraskelse til sidst… måske andre ville have regnet den ud før mig, men ja… mig fik han altså. Og når en forfatter kan overraske, ikke kun med et godt plot, spændende karakterer og få en stædig læser som mig til at læse videre, selv om jeg er frustreret og irriteret. Ja så er den værd at sætte læsebrillerne på.

 

fire krimihjerter

Per Drustrup Larsens anmeldelse:
Fra begyndelsen afsløres det, at én af de tre kvinder – barnet, lærerinden eller enken – skal dø i løbet af bogen, men hvem? Det er ikke det eneste åbne spørgsmål i bogen, slet ikke. Det er på ingen måde en lineær fortalt bog, men en kompleks og intelligent konstruktion, der fangede mig, forvirrede mig, irriterede mig, forundrede mig og meget mere end det.
Derfor er det en udfordring at fortælle ret meget mere om bogen uden at afsløre for meget og dermed ødelægge læsningen fuldstændigt. Så det vil jeg lade være med. Blot vil jeg sige, at slet intet er, som det i begyndelsen og undervejs ser ud til at være. Det er længe siden, jeg er blevet så grundigt overrasket over slutningen på en bog som med denne. Og alligevel virker løsningen på bogens gådefulde og særlige opbygning fuldstændig logisk og oplagt. Det er skarpt skrevet af Michel Bussi! Det ville jeg gerne have snakket med ham om, da vi mødtes til Krimimessen 2018, men jeg har desværre først læst bogen lige nu.
Jeg giver den 9 skydeskivepoint på min blog og 5 krimihjerter her:

Fem krimihjerter

Per Drustrup Larsen    –     Drustrups Bogblog

Michel Bussi
Sorte åkander
People’s Press, 2018

394 sider

Har du læst den? Hvad synes du?