“Spejlmanden” af Lars Kepler

Forlagets beskrivelse:

En skolepige bliver hevet ind i en lastbil ved højls dag. Hele Sverige følger politiets massive jagt på den brutale bortfører, men alle spor ender blindt. Fem år efter bliver hun fundet hængt på en legeplads i det centrale Stackholm. Overvågningskameraer har fanget et øjenvidne. Men det viser sig, at dette vidne har en psykisk lidelse og intet husker fra drabsnatten.

Kun ved hypnotisøren Erik Maria Barks hjælp og Joona Linnas stædige og frygtløse efterforskning lykkes det langsomt at trænge ind i det dybe mørke, der omgiver sagen.

Betina Nielsens anmeldelse:

Når man, som jeg, læser utrolig mange krimier, hører det til sjældenhederne, at jeg er helt “oppe at ringe” over en bog.

Men det er jeg her, efter at have læst Spejmanden af ægteparret Alexandra og Alexander Ahndoril, som skriver under pseudonymet Lars Kepler.

Spejlmanden er ottende bog, med kriminalkommissær Joona Linna i hovedrollen. En karakter man hurtig bliver vild med, nok især fordi han er helt sin egen og ikke som folk er flest. Han har en tankegang, der er så tilpas kringlet, at han gennemskuer selv de mest komplicerede seriemordere trods deres forskruede opfattelser af virkeligheden.

Der er det med bøger, som man bliver helt opslugt af, at de aldrig er lange nok. Det gør sig bestemt gældende her. 

526 sider som er proppet med spænding, uhygge, vildledninger der snyder læseren gang på gang uden det bliver for søgt og ingen overflødige ord.

Men……efter alle de sider og et brag af en afslutning, selvfølgelig med en cliffhanger, sidder jeg med en tom følelse, for jeg vil ha`mere. For mig er dette helt klart Keplers mesterværk og heldigvis er der jo lagt op til, at der kommer mere fra deres hånd.

Det her er Kepler, når Kepler er bedst.

Fem krimihjerter

Har du læst den? Hvad synes du?