Stefan Ahnhem – “Atten grader minus”

Denne bog er både anmeldt af Jan Findal, Tine Færch og Anna-Luisa Alonso. Læs anmeldelserne herunder:

Hvordan kan en mand, der har været frosset ned i to måneder, køre en bil i Helsingborg havn? Det skal det efterforskningsteam, som Fabian Risk, er en del af, prøve at finde ud af. Det lykkes også ret hurtigt at opklare, hvad er er sket, og efterforskerne får nu øjnene op for, at der er tale en del af en større sag, som indeholder grufulde forbrydelser, hvor identitetstyverier spiller en stor rolle.

Denne form for tyverier er velkendt i dagens Sverige og er faktisk ikke særlig vanskelig at gennemføre for de rette personer.

Man må bare ønske sig, at de forbrydelser, som identitetstyverierne i denne bog medfører, kun er forfatterskabte.

Jo, mere efterforskerne finder frem til, jo mere bliver de konfronteret med snedigt tilrettelagte og gennemførte forbryderiske planer, som efterforskningsteamet ikke sådan lige kan gennemskue.

På den anden side af Øresund er politiefterforskeren Dunja Hougaard, som i lighed med Fabian Risk er med i de to foregående bøger af Stefan Ahnhem, blevet degraderet til beredskabet i Helsingør og laver politiarbejde af ikke-efterforskningsmæssig karakter. Hun var tidligere efterforsker ved Københavns Politi, men voldsomme konflikter med sin chef, Kim Sleizner medførte en afskedigelse.

Denne konflikt er absolut ikke afsluttet, og beskrivelsen af deres fortsatte had til hinanden, er i den grad så godt beskrevet, at man ligefrem sidder og hidser sig op over Sleizners ondskabsfulde handlinger over for Dunja.

Selvfølgelig kan Dunja ikke nære sig for at gå sine egne veje, da hun bliver indblandet i ”happy-slapping-forbrydelser”, som går ud over nogle af de allersvageste, nemlig de hjemløse.

Fabian og hans teenagesøn, Theodor har fortsat ikke det bedste forhold til hinanden. Dette er godt og troværdigt beskrevet. Det samme er også det ikke længere eksisterende kærlighedsforhold mellem Fabian og hans kone Sonja.

Jalousi, utroskab, teenage-fnidder og den første kærlighed spiller også en rolle i handlingen.

I det hele taget er personbeskrivelserne og personernes indbyrdes forhold skildret på allerbedste vis. Det er med til at øge spændingen, at handlingen ses fra flere personers synsvinkel.

Selv om de personlige problemer fylder meget i hovedet på Fabian, er han stadig den dygtige og dedikerede efterforsker.

Politifolkene i efterforskningsteamet er også velbeskrevne både som politifolk og mennesker i al almindelighed. Skildringen af teamchefen Astrid Tuvessons alkoholproblem virker meget troværdigt.

Der er slet ingen tvivl om, at der for Stefan Ahnhem har ligget et stort researcharbejde forud for ”Atten grader minus”.

Selv om der af og til sker ting og sager i handlingen, som trods alt ikke er helt realistiske, er det i den grad spændingsskabende.

I en krimi skal der efter min mening komme en løsning på krimiintrigen, og det gør der også her, men der er indtil flere cliffhangere på de sidste sider i bogen, så der må nødvendigvis komme en efterfølger til den utrolig spændende krimi, som ”Atten grader minus” er. Den bog vil jeg glæde mig særdeles meget til at læse.

Lindhardt og Ringhof – 2017 – 464 sider

Fem krimihjerter

www.findalskrimiside.dk

Tines anmeldelse:

Langt om længe er han tilbage – Stefan Ahnhem. En af de forfattere, hvis bøger jeg altid venter på med længsel.

Atten grader minus, lægger skarpt ud med en fuld kriminalchef, som jagter en bil i havnebassinet. Føreren af bilen, viser sig dog at have været død i 2 måneder og har forbindelse til en tidligere sag om et andet nedfrosset offer.

Der findes i det hele taget rigtig mange nedfrosne ofre i denne bog – ligene vælter i bogstaveligste forstand frem, og Fabian Risk, som også kæmper en kamp på hjemmefronten, får travlt med at finde rundt i sagen. Ingenting er som det ser ud og også her taler vi i helt bogstavelig forstand. Uden at afsløre for meget, kan jeg godt røbe, at identitetstyveri, spiller en stor rolle i denne bog.

Vores danske veninde, Dunja Hougaard, er på arbejde på den anden side af sundet. Hun kæmper en kamp i Helsingør, hvor hun er henvist til et job som gadebetjent i uniform. Hun forfølges af tidligere chef Kim Sleizner. Han gør alt hvad der står i hans magt, for at gøre livet surt for hende, hvilket desværre lykkedes ham lidt for godt. Arg altså, et møgsvin og jeg håber håber håber virkelig, at hun får skovlen under ham på et tidspunkt. Dunja finder et lig og kommer hurtigt på sporet af en bande, som udfører happy slapping på mest brutale vis. Det er dog ikke længere hendes sag og hvad der så sker, vil jeg ikke afsløre.

Bogen er fyldt med følelser, dog ikke den glade af slagsen. Derimod er der masser af vrede. Flere steder fik jeg ondt i maven over hvor onde mennesker kan være, for selvom det er fiktion, er jeg ikke i tvivl om, at virkeligheden er ligeså grim.

Atten grader minus, er endnu et fremragende stykke krimimesterværk fra Stefan Ahnhem. Igen formår han, at få det til at risle koldt ned af ryggen på mig. I forhold til de første to i Risk-serien, så er der dog et eller andet der gør, at den ikke kommer helt op i den øverste top. Jeg tror det er fordi der er lidt for mange tilfældigheder, som også involverer Fabians familie. Den ene del er dog realistisk nok, set fra en krimisynsvinkel, pænt genialt faktisk. At både søn og datter er involveret er måske det der generer mig lidt. På den anden side, er det samtidig interessant og en god måde, at vise os det hele fra en anden vinkel.

Slutningen er cliffhanger på cliffhanger, så det er da lige på grænsen til uudholdeligt, at skulle vente et år på den næste bog i serien.

4 ud af 5 krimihjerter fra mig 🙂

fire krimihjerter

Tine – Team Krimifan og Frk. Tines krimitanker

 

Anna-Luisas Anmeldelse;

Stefan Ahnhem er en af mine krimifavoritter, og så absolut en af de forfattere, man sagtens kan sætte på sin læseliste, såfremt man endnu ikke har stiftet bekendtskab med ham endnu.

Grundet mine oplevelser med de tidligere krimier i serien om Fabian Risk var forventningerne til Atten grader minus var tårnhøje – og jeg var underholdt hele vejen igennem.

Et mesterligt plot. Et grusomt makkerpar. En rød tråd til fortiden – og en serie bestialske drab, som er så perfektionistisk veludførte, at det faktisk tager et stykke tid inden politiet ser sammenhængen, opdager at der er tale om seriemord, og ikke bare hændelige uheld eller pludselige dødsfald.

Slutningen er i den grad en cliffhanger – og jeg håber ikke vi skal vente alt for længe på bind nr. 4 i serien.

fire krimihjerter

 

Har du læst den? Hvad synes du?

Comments