Stephen King – Joyland

Forlagets beskrivelse: Devin Jones ser tilbage på den periode, hvor han som 21-årig arbejdede i forlystelsesparken Joyland. Han havde været en usikker og ensom ung mand med et knust hjerte, som havde fået job i et middelmådigt tivoli med en hjemsøgt forlystelse. Et uopklaret mord var nemlig engang blevet begået i selvsamme tivoli. I Kings hånd er det en nervepirrende cocktail.

Ordene på facaden af Spøgelseshuset i Joyland kunne også stå på forsiden af denne bog: “Kom indenfor hvis du tør”. Man træder indenfor med bævende knæ, og man træder ud med nedbidte negle. Men også varm om hjertet og rørt. Kings univers er på én gang uforudsigeligt og genkendeligt – og gennemsyret af spænding.

Stephen King har gjort det igen. Med hans nyeste bog `Joyland´, viser han os alle hvorfor han er en fantastisk fortæller. `Joyland´ er måske ikke så meget en krimi som det er en skæbnefortælling. Man følger en ung mand hen over sommeren ´74, hvor han arbejder i et Tivoli hvor der på et tidspunkt er en kvinde der er blevet myrdet, og nu forsøger han at finde ud af hvem der har gjort det og hvorfor. Der ikke så meget overnaturligt i denne bog, men det gør slet ikke noget for historien fanger og giver én, en klump i halsen. Man savner faktisk ikke det overnaturlige, og det er dejligt at Stephen King beviser at han kan skrive om meget andet end spøgelser og kæmpe edderkopper.
Bogen arbejder sig stille og roligt frem og man bliver hele tiden liiiige nød til at læse lidt mere, før man kan lukke den, og pludselig er man kommet igennem bogen.
Dette er helt klart en bog man bliver nødt til at læse, også selvom man ikke er den store Stephen King fan.
Fem krimihjerter

 

Har du læst den? Hvad synes du?

Comments

  1. Hej Niels
    Jeg er helt enig med dig i, at det er en rigtig god bog.
    Jeg holder mest af de King-bøger, hvor det ikke er det overnaturlige, der er det fremherskende.
    Især den med forfatteren, der bliv kidnappet af den sindsyge sygeplejerske, er jeg begejstret for. Du ved garanterer, hvilken en, jeg tænker på, men kan ikke komme på titlen.
    😊 Jan

  • Jan Findal www.findalskrimiside.dk

    Hej Niels Jeg er helt enig med dig i, at det er en rigtig god bog. Jeg holder mest af de King-bøger, hvor det ikke er det overnaturlige, der er det fremherskende. Især den med forfatteren, der bliv kidnappet af den sindsyge sygeplejerske, er jeg begejstret for. Du ved garanterer, hvilken en, jeg tænker på, men kan ikke komme på titlen. 😊 Jan
    UpVote Reply 0 Upvotes