”Vand til blod” af Lotte Petri – anmeldt af Jan Findal

Mellemgaard 2011 – 330 sider

Forlagets beskrivelse
“Og vandet blev til blod, fiskene døde, og vandet lugtede, så egypterne nægtede at drikke det. Overalt var der blod.”- 2. Mos. 7.21
I kølvandet på genoptrykningen af Muhammed-tegningerne tager en sag om en død, formodet narkokurer fra Moskva en ny drejning, da det viser sig, at han er inficeret med den frygtede blødningsfeber.
Der er reel risiko for, at smitten vil sprede sig og udvikle sig til en regulær, dødelig epidemi, både i Danmark og Rusland.
Efterfølgende hvirvles forskeren Selma Eliassen og veninden Lisa Brodersen for anden gang ind i et uhyggeligt spil om liv og død, da den terrordømte fange kaldet Danskeren flygter fra Statsfængslet i Vridsløselille.
Den spektakulære flugt finder sted samtidig med opblomstringen af giftige røde alger i Limfjorden.
Det er startskuddet til et hæsblæsende kapløb med tiden, og en djævelsk terrorplan er blevet sat i værk, der kan få dødelige konsekvenser for mange tusinde af landets borgere.
Lotte Petri har skrevet en selvstændig spændingsroman, der deler persongalleri med hendes tidligere, og meget anmelderroste, Den 5. plage fra 2009.

Anmeldelse
Selv om bogen efterhånden er 4 år gammel, er den yderst aktuel, måske endda endnu mere end da den udkom, idet Danmark nu har været udsat for terrorhandling nemlig den ved ”Krudttønden” og ”Den jødiske Synagoge”.
Lotte Petri fortæller på glimrende vis, hvordan ”Muhammedtegningerne” sætter sindene i kog hos fanatiske muslimer heriblandt en konverteret dansker, kaldet ”Danskeren”. Ikke nok bliver sindene sat i kog, men både planlægning og iværksættelse af en terrorhandling går i gang.
Troværdigt beskrives, hvordan myndighederne tager affære, da man fornemmer, at noget er i gære.
Som læser mærker tydeligt, hvilke følelser og tanker, der går gennem hovedet på de mennesker, som på den ene alle anden måde er impliceret i at forsøge forhindre terrorhandlingen. Samtidig beskrives også de overvejelser terroristerne har for på bedste og mest spektakulære måde at begå terrorangrebet.
Handlingen ses fra flere personers synvinkel – også fra terroristernes side. Det giver et godt indblik i, hvilke bevæggrunde de har haft for at involvere sig i terrorisme.
Bogens hovedpersoner er forskeren Selma Eliassen og veninden Lisa Brodersen. Beskrivelserne af disse ca. 40-årige kvinder er fine. For Selmas vedkommende er det det efterforskningsmæssige, der fylder mest, men også ”kvindetanker” om forskelligt, fx mænd er med.
Hos Lisa Brodersen fylder ”kvindetankerne” en del. Ikke mindst fordi hun på dramatisk vis er kommet ud af et voldeligt parforhold.
”Kvindetankerne” til trods er bogen ikke det, jeg forstår ved en ”femikrimi”.
Begge kvinder kommer ud for yderst dramatiske hændelser.
Lotte Petri har sat sig godt ind i, hvordan bakterier kan bruges som et terrorvåben. Selv om der er en del biologi i bogen, er det holdt på et rimeligt plan.
Efterfølgende har Lotte Petri skrevet ”Sort død” og ”Hvidt snit”, som begge varmt kan anbefales.

4 ud af 5 krimihjerter

Har du læst den? Hvad synes du?

Comments