• Krimifan
  • Nyheder
  • Overlevende fra flystyrt kan ikke identificeres. Pårørende i åben krig

Overlevende fra flystyrt kan ikke identificeres. Pårørende i åben krig

Januar, 1980

Det fatale flystyrt over Jurabjergene i december tager nu en voldsom drejning. Den eneste overlevende – en tre måneder gammel baby – kan ikke identificeres. To familier hævder begge at den overlevende må være deres.

Carville eller Vitral?

Da Airbus 5430 fra Istanbul i december styrtede ned i Jurabjergene fik flere familier tomme pladser omkring julebordene. Men mens sårene hos de efterladte forhåbentlig kan begynde at hele, så er det ikke muligt for familierne Carville og Vitral.

Begge familier mener at den eneste overlevende, den tre måneder gamle baby, der blev fundet på ulykkesstedet, er deres. Flyets passagerliste viser at der var to spædbørn ombord i flyet, men det har ikke, grundet ulykkens voldsomme natur, været mulig at få endelig klarhed over pigens rigtige familie.

LÆS OGSÅ: Flystyrt i alperne – kun én overlevende

Myndighederne har ikke kunnet levere afgørende DNA-spor i sagen, og sagen ser dermed ud til at være gået i stå. Lylie, som pigen kaldes, menes enten at være Lyse-Rose Carville eller Emilie Vitral – i flere medier kaldes pigen nu blot Lylie, der er en sammentrækning af de to navne.

Begge familier oplyser at de er villige at gå rettens vej for at få endeligt tilkendt myndigheden over barnet. Carville-familien menes desuden at have ansat privatdetektiven Crédule Grand-Duc til at efterforske sagen.

OBS: Vær opmærksom på at der er tale om et værk af fiktiv natur og således ikke tale om virkelige hændelser. De beskrevne begivenheder finder sted i Pigen på flyet af Michel Bussi. Bogen er tilgængelig hvor du normalt køber eller streamer dine e-bøger.

LÆS OGSÅ: Krimifan.dk anmelder Pigen på flyet

Har du læst den? Hvad synes du?

Comments